Sidse frustreret over Casper: Det var unødvendigt at sige

Sidse fik nogle ting at vide af Casper, som han ikke havde behøvet at sige.

I dagens afsnit af 'Bachelor' må Sidse forlade drømmen og håbet om kærligheden, da Casper ikke vælger hende som hans top tre. I stedet går de tre roser til Michaela, Stine og Uyen, hvilket kommer bag på Sidse.

- Han siger i mine øre, at han har haft den bedste date sammen med mig. Og han siger på ridedaten off cam, at han gerne vil give mig en rose, men at han må vente med at give mig den til næste roseceremoni. Så det lagt sammen, så tror jeg, at jeg er sikker. Det er unødvendigt at sige, hvis det bare er for at være høflig, for det giver en falsk forhåbning. Jeg er bange for, at han bare sagde det af ren høflighed, fortæller Sidse til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Sidse om Michaela: Det var en tabt kamp på forhånd

Casper føler ikke, at han har givet pigerne falske forhåbninger, og han er utilfreds over produktionen, at de giver seerne den opfattelse.

- Jeg er ikke herre over noget, hvorfor jeg intet kan stille op, hvis Sidse føler, at hun har haft falske forhåbninger. Jeg føler virkelig ikke, at jeg giver de her kvinder falske forhåbninger, jeg prøver at være bundærlig. Derfor var det også virkelig hårdt for mig at skulle sige farvel til Sidse, og jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle sige farvel til tre på én aften. Så jeg var ikke forberedt på at skulle sige farvel til hende der. Det gjorde pisse ondt, fortæller Casper.

LÆS OGSÅ: Casper afslører: Derfor fik Sidse ikke et kys

Investerede sig ikke følelsesmæssigt

Sidse havde svært ved at date Casper, når han også datede andre piger, og hun kunne derfor ikke gå all in følelsesmæssigt, hvilket hun også mener har haft en effekt.

- Jeg kan da godt se, at det måske var det, der kostede mig en plads videre i top tre, men alligevel har jeg det okay, for jeg følte nok, at de andre piger var mere klar til at gå all in følelsesmæssigt, end jeg var. Set i bakspejlet er jeg glad for, at jeg kom ud af det uden at blive såret, forklarer Sidse, der faktisk var meget splittet den sidste aften.

LÆS OGSÅ: Kun en brøkdel vises på tv: Jaffer afslører flere detaljer om daten

- Jeg snakker jo i øst og vest, og det er jo, fordi jeg er så forvirret. Jeg er virkelig splittet omkring, hvad jeg skulle gøre. Jeg overvejede, om jeg overhovedet skulle tage imod en rose, eller om jeg skulle give Jaffer min rose, men jeg valgte at gå med Casper og lade ham tage beslutningen, fortæller Sidse, der var lettet over at skulle hjem.

- Jeg var mættet af oplevelsen, forklarer Sidse.

LÆS OGSÅ: AV! Paradisoer taler ud: Intet venskab tilbage