Sidse Babett siger stop: Færdig med 'Borgen'

Nu er det slut med 'Borgen' for Sidse Babett Knudsen.

Den fjerde sæson af 'Borgen' er den sidste med Sidse Babett Knudsen. Det slår den 53-årige skuespiller fast over for The Times, da hun bliver spurgt, om hun er interesseret i at fortsætte med den ikoniske rolle.

– På ingen måde. Birgitte er færdig, siger hun til den engelske avis.

LÆS OGSÅ: Christianes sorg: Har mistet barnet

De nye afsnit af den danske tv-serie går netop nu sin sejrsgang over hele verden, hvor Netflix viser dem i 190 lande. Og manuskriptforfatter Adam Price, 55, er klar til en ny omgang af serien, der er tilbage efter en pause på 10 år.

LÆS OGSÅ: Dronningen fejret i Aarhus

– Men det er DR og Netflix, hvis de går sammen om det igen, der tager beslutningen. Vi har i hvert fald ikke slået Birgitte Nyborg ihjel. Vi har sendt hende et nyt sted hen, og der er flere, der har spurgt, om det er at serve til en ny sæson. Det må tiden vise. Vi skal nok finde historien, hvis det er der, vi skal bevæge os hen. Men lige nu er der ingen aktuelle planer, siger han til HER&NU.