Shemar Moore vender tilbage til 'Criminal Minds' - Her & Nu

Shemar Moore vender tilbage til 'Criminal Minds'

Det bliver til et glædeligt gensyn i det kommende afsnit af den succesfulde serie.

Af Jonas Sand - 13. oktober 2017 kl. 14:55

Det har været småt med flirten og ‘Baby Girl’-kommentarer, siden Shemar Moore stoppede i rollen som FBI-agenten Derek Morgan i CBS-serien ‘Criminal Minds’. Men nu er der glædelige nyheder til de seere, der siden da har savnet ham.
Agenten, der var en fast del af serien fra starten i 2005 og helt frem til hans afgang i 2016, dukker nemlig op som gæstestjerne, når det 5. afsnit af seriens sæson 13 løber over de amerikanske tv-skærmen den 25. oktober. Her skal han hjælpe Penelope Garcia (spillet af Kirsten Vangsness), mens hun kæmper med at komme videre efter en svær sag, der har ramt hende hårdt.. Det skriver CBS på stationens hjemmeside, og Shemar Moore selv glæder sig også.
LÆS OGSÅ: ‘Criminal Minds’-stjerner truer med exit: Giv os mere i løn!
– Onsdag den 25. oktober gør Derek Morgan og hans oprindelige ‘Baby Girl’ deres magiske ting, og gnisterne flyver. Det går stærkt, men det er sødt og godt, og det betyder meget for mig at vende hjem endnu en gang, siger Shemar Moore i et opslag på sin Facebook-profil.
Han forlod ellers serien permanent i 2016 for at forfølge andre roller, og kort efter kom det frem, at han havde scoret hovedrollen i den helt nye CBS-serie ‘S.W.A.T’, der skulle lave en pilotepisode.
LÆS OGSÅ: Fanfavoritter truede med exit efter lønstrid: Nu er sagen afsluttet
Shemar Moore dukkede også op i ét afsnit af den seneste sæson af ‘Criminal Minds’, og herefter forlød det, at det med stor sandsynlighed var sidste gang, seerne fik ham at se i serien – netop på grund af ‘S.W.A.T’, der har fået en hel sæson. Alligevel bliver det altså snart til et kort gensyn med de gamle kolleger, og spørgsmålet er nu, om dette så er sidste gang, vi får ham at se i rollen som Derek Morgan.
Du kan se de første 11 sæsoner af ‘Criminal Minds’ på Viaplay.
LÆS OGSÅ: Endnu en ‘NCIS’-stjerne med chokbesked: Jeg trækker mig
Herunder kan du se traileren til den første sæson af ‘S.W.A.T’, der har amerikansk premiere den 2. november. Her får man altså igen mulighed for at se Shemar Moore i en hårdtslående rolle:

LÆS OGSÅ: ‘Kongen af Queens’-stjerner genforenes permanent