Sheila-Maria: Hold følelserne udenfor

I et spil som ‘Paradise Hotel’ skal man ikke blive forelsket, hvis man vil vinde, lyder det gode råd fra den tidligere deltager.

Adam & Eva, Paradise hotel
Af Mikkeline Andersen - 8. januar 2013 kl. 9:19

Når man i længere tid befinder sig i en lille gruppe langt væk fra den verden, man er vant til, så bygger man et helt specielt bånd op. Men selvom det er rart at få nye venskaber, så skal man alligevel passe på med at få for mange følelser med i spillet.
– Det værste var at falde for én, så man ikke kunne tænke ordentligt, og det gjorde, at ens spil blev ødelagt af følelser. Så lad for pokker være med at have for mange følelser med i spillet – det giver kun besvær, slår Sheila-Maria fast overfor Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Nyt, hot reality-par
Bliv ikke forelsket
Den smukke pige ved, hvad hun taler om, når hun understreger, at man ikke skal forelske sig på ‘Hotellet’. Sheila-Maria faldt nemlig for Nick i den syvende sæson af det populære program.
– Man vinder i hvert fald ikke ved at blive forelsket og så smutte fra ‘Hotellet’ af egen vilje, siger hun med henvisning til, at hun selv valgte at forlade programmet, da ‘Paradise’-kæresten, Nick, skulle hjem til Danmark.
Derfor er opskriften på at vinde ‘Paradise Hotel’ også klar – og meget anderledes.
– Jeg tror, at man kommer længst ved at holde sig på god fod med de fleste, og så køre sit spil igennem de andre deltagere – så de tager skraldet for én.
LÆS OGSÅ: Tina Maria er nomineret til Wixen Awarden 2013
Vil gerne lave mere tv
Selvom det blev til et ærgerligt exit fra programmet, så har den smukke pige ikke mistet modet og vil gerne lave meget mere tv.
– Jeg er midt i overvejelserne omkring at starte på skuespiller-uddannelsen, afslører hun og tilføjer, at hun til daglig arbejder deltid som rytter.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.