DAGENS SOMMERSNACK. Sheila-Maria: Aldrig ’Singleliv’

Selvom Sheila-Maria fra ’Paradise Hotel’ drømmer om mere tv, så ville hun bestemt ikke sige ja til hvad som helst, og der er især én type programmer, som hun ikke kunne se sig selv i.

En af de ting, som Sheila-Maria fik ud af at være med i ’Paradise Hotel’, var at være mere kritisk overfor både fyre, venner og de ting, som hun bliver stillet overfor her i livet. Derfor er det heller ikke hvad som helst, hun vil sige ja til, selvom hun drømmer om at lave mere tv.

- ’Dating in the dark’ eller ’Singleliv’, det er ikke lige det, jeg skal være med i. Det har jeg ikke lige lyst til. Sådan nogle datingprogrammer virker lidt desperate. Jeg er ikke særlig desperat på det område, jeg kan ikke se udfordringerne i de programmer, siger Sheila-Maria.

En af de ting, hun savner mest ved ’Paradise Hotel’, er nemlig spillet og den måde, man udfordrer sig selv på. Og det samme vil hun finde i sit næste tv-projekt.

Skulle have været med i ’Robinson’

Og det er måske ikke uden grund, at den søde blondine fra sæson 7 leder efter udfordringer. Det var faktisk ikke meningen, at hun skulle have været med i ’Paradise Hotel’ sidste år, egentlig skulle hun have været med i ’Robinson Ekspeditionen’.

- Jeg skulle have været med i ’Robinson’, men så blev min mormor syg, inden vi skulle rejse. Så jeg kunne ikke tage af sted alligevel, fortæller hun.

Kort efter blev hun så spurgt, om hun ville være med i ’Paradise Hotel’. Casterne kontaktede Sheila-Maria over netværket dkbn, og det var ikke første gang, hun blev spurgt. Hele fire gange måtte de spørge hende, før hun gav sig, og den beslutning fortryder hun bestemt ikke.

Tilbage til Paradise?

Sheila-Maria er nemlig blevet bidt af at lave tv, og hun har mod på at lave endnu mere tv, selvom hun ikke vil lave hvad som helst. Men hun savner ’Paradise Hotel’ og vil ikke afvise at vende tilbage til hotellet.

- Jeg kunne virkelig godt tænke mig at være med i reunion, hvis der kommer mere af det. Jeg er ret åben, men lige sådan noget datingprogrammer er ikke mig. Men sådan noget som Robinson eller divaer i junglen kunne være fedt, noget der udfordrer en.

Og hvis ikke det skal være reality, så kunne Sheila-Maria godt tænke sig at prøve kræfter med skuespil, det er nemlig en af de ting ved spillet i ’Paradise Hotel’, som hun fandt udfordrende – at spille en anden rolle. Så nu venter hun bare på det rigtige tilbud.

KIG FORBI IGEN I MORGEN, HVOR VI IGEN BRINGER EN ARTIKEL MED EN NY REALITY-KENDIS.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.