Shanne om 'Ex on the Beach': Det har været super underligt

Det kom ret meget bag på den tidligere ‘Paradise’-babe, at hun pludselig var med i ‘Ex on the beach’

Af Louise Andersen - 20. august 2018 kl. 7:25

Tilbage i 2017 medvirkede Shanne Vega i ‘Paradise Hotel’, og snart er den smukke realitybabe med de columbianske aner tilbage på skærmen. Shanne er nemlig med i Kanal 4-programmet ‘Ex on the Beach’, og det kom som lidt af et chok for hende.
– Det har været super underligt. Det kom meget pludseligt og uventet, så det er ikke noget, jeg har kunnet forberede mig på. Jeg har taget tingene meget, som de er kommet og én dag ad gangen, for hold kæft, hvor sker der meget i det hus. Jeg vil ikke sige, at der er noget, jeg fortryder. Det har været en god tur, men jeg kan i hvert fald sige, at der sker virkelig meget, som tager røven på en, fortæller hun om sin deltagelse.
LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Familien fra Bryggen’-stjerne afbryder forlovelsen
Shanne regnede med, at hun skulle medvirke i et datingprogram, og det kom ret meget bag på hende, at virkeligheden var en helt anden.
– Jeg var lige kommet ud af et forhold, og jeg var faktisk rigtig ked af det, men så blev jeg kontaktet og spurgt, om jeg havde lyst til at være med i ‘Tropical dating’. Så tænkte jeg, at jeg da godt kunne tage til et tropisk sted for at komme lidt væk fra Danmark og måske møde nogle nye fyre og snakke lidt med nogle andre; ikke så meget for at involvere mig med nogen, men bare lige for at komme lidt væk, siger hun og fortsætter:
LÆS OGSÅ: SE DET FØRSTE KLIP: Dramatisk sæson af ‘Forsidefruer’ i vente!
– Jeg tog så afsted, og jeg kommer derned, og så siger de: Det er ‘Ex on the Beach’, og det var jo SLET ikke det, jeg havde regnet med. For det første tænker jeg: “FUCK! For tænk nu, hvis det nu var den ex, jeg lige havde slået op med. Det havde jeg slet ikke lyst til.” Og så er ex jo lig med drama, så det var slet ikke den tur, jeg havde regnet med.
LÆS OGSÅ: Natascha Linea om Sidney Lee: Vi er ikke kærester – vi boller bare

Minder meget om ‘Paradise Hotel’

Hvis du er fan af ‘Paradise Hotel’, så kan du roligt sætte dig foran skærmen og se ‘Ex on the Beach’, for Shanne garanterer, at du ikke bliver skuffet.
– ‘Paradise Hotel’ og ‘Ex on the Beach’ ligner hinanden på rigtig mange måder, for der er unge mennesker, alkohol hver nat og fest. Den eneste forskel er, at man vinder penge på ‘Paradise’, og det gør man ikke i ‘Ex on the Beach’. Det er meget ens, siger hun og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Mads om ‘Ex on the Beach’: Det overgår ‘Paradise Hotel’
– Seerne skal glæde sig til kærlighed, intriger, drama, en masse fest og sjove mennesker.
‘Ex on the Beach’ har premiere mandag den 20. august på DPlay og Kanal 4 og sendes hver mandag til torsdag.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Caroline: Så meget har jeg tabt mig nu
LÆS OGSÅ: Princess Natascha afslører: Dét skal min søn hedde