Selina åbner op: Dét ved I ikke om mig

Hvis du tror, at du kender Selina Visbech, så kan du godt tro om igen.

Selina Visbech er glad for at dele ud af sit liv på sin blog. Og denne gang går hun helt tæt på sig selv og afslører nogle ting, som læserne ikke ved om hende.

- Jeg er en meget social pige af natur, men jeg har virkelig dage, hvor jeg har brug for bare at være alene med mig selv og mine tanker. Når jeg har disse dage, er det her, jeg til tider kan føle mig alene, skriver hun blandt andet.

LÆS OGSÅ: Selina: Sådan har jeg det med Peter

For høje krav

Den kønne pige, der tidligere har været kærester med 'Ulven' Peter Birch, fortæller også, at hun nogle gange sætter for høje krav til sig selv. Det betød, at hun i starten ikke bloggede ret meget, fordi hun var bange for at fejle.

- Jeg kæmper stadig med mine forventninger til mig selv, nogle dage mere end andre. Det har fyldt meget indeni mig, men jeg har ikke været klar til at dele det med jer før nu. Det har været en kamp at overvinde min frygt for ikke at kunne levere, skriver hun.

Her kan du læse hele indlægget på bloggen, hvor Selina Visbech åbner helt op.

LÆS OGSÅ: Peter: Amalie kom imellem Selina og jeg

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.