Seerne har stemt: Dan skal forlade ‘X Factor’ lige inden finalen

I aften skal to deltagere forlade ‘X Factor’, og seerne har allerede taget det første valg.

Af Rikke Lynge - 2. april 2021 kl. 21:36

Sjette ‘X Factor’ liveshow er i den grad en dramatisk aften. I aftenens semifinaleshow skal der nemlig stemmes hele to semifinalister ud, og det er alene seernes stemmer, der tæller. I første del af showet, som netop er slut, har de fem semifinalister sunget sange under temaet ‘Horns’, hvor dommerne og deltagerne har skulle vælge en sang med blæserarrangement.

Stemmernes stemmer er talt sammen, og det blev et farvel til Dan Laursen, som slutter sin rejse her, mens de øvrige fire semifinalister fortsætter konkurrencen.

LÆS OGSÅ: Opsang til ‘X Factor’-dommer

– Det er så dedikeret unge mennesker, der er med, og de fortjener det så meget, så det er helt okay. Det har været den fedeste rejse, så der er ikke noget at være ked af. Tak til alle, der har været med til at stemme, fortæller Dan efter afgørelsen.

– Dan, vi har været igennem det, vi skal i ‘X Factor’. At vi i dag trækker det korteste strå, sådan er det, fortæller Martin til Dan efter afgørelsen.

Men dramaet slutter ikke her, for endnu en deltager sendes ud i slutningen af aftenens ‘X Factor’-show. Sms-stemmerne nulstilles, og igen er det op til seerne at afgøre, hvilke tre deltagere der skal med til finalen i ‘X Factor’, som vises næste fredag den 9. april. De tre dommere er i dag helt uden stemme.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Martin Jensen havde datteren med i ‘X Factor’

Selvom aftenens show med garanti bliver fuld af tårer, da to skal ud, er det også tid til et glædeligt gensyn med en tidligere ‘X Factor’-vinder. Alma Agger skal nemlig optræde med sin nye single ‘Uundgåelig’.

Jeg glæder mig sindssygt meget til at skulle optræde på ‘X Factor’-scenen igen. Samtidig er jeg også virkelig spændt på at skulle optræde med min egen sang, fortæller Alma.

LÆS OGSÅ: Oh Land raser over denne kommentar

Alma Agger (Foto: Karma Film)