SE VIDEOEN: Sådan blev årets Mr. og Mrs. Paradise udvalgt til programmet

Det var gennem 'Jagten på det nye kuld', at Christina Maria og Kian scorede sig en billet til 'Paradise Hotel'.

Netop nu er ansøgningsrunden i gang, hvis du vil deltage i næste sæson 'Paradise Hotel'. Det er en lang og hård proces, som skal sikre, at det er de helt rigtige mennesker, som sendes afsted.

Ved udvælgelsen af deltagere til dette års sæson var nogle af de tidligere paradisoer med til at udvælge to af årets mest markante deltagere. I 'Jagten på det nye kuld' skulle de nemlig finde seks kandidater, som to TV3-chefer herefter skulle udvælge to fra.

Og der var ingen tvivl om, at de tidligere paradisoer Philip, Theis, Nanna og Christel var vilde med både Kian og Christina Maria:

- Hun er en flot pige, en lille nips, frisk pige, dansemus - hun er god! Ned med hende til 'Paradise', sagde Philip.

- Kian har selvtilliden i orden, og han siger sin mening. Han har været sin pige utro, og jajaja. Og så er han faktisk ret sjov og har masser energi, sagde Nanna om Kian.

LÆS OGSÅ: TV3 søger ‘Paradise’-deltagere til ny sæson

Græd af glæde

De to TV3-chefer blev også efter meget overvejelse enige om, at det var Kian og Christina Maria, som skulle vælges af de seks kandidater og sendes afsted til Mexico. En beslutning, som de to udvalgte, var meget overvældede over:

- Tusind tak, what det er vildt! Det kan jeg slet ikke fatte. Jeg kan slet ikke håndtere det, siger en glad Kian og en grædende Christina Maria fortsætter:

- Jeg har det rigtig godt. Det hele kører lidt oppe i mit hoved lige nu, men jeg er rigtig glad for, at de valgte mig!

Se hele auditionen i videoen nedenfor:

LÆS OGSÅ: Christina Maria ude af ‘Paradise’: Jeg hader min gruppe

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.