SE VIDEOEN: Mary og Christian i byen sammen

Kronprinsesse Mary deler en hyggelig juleoplevelse med sin ældste søn prins Christian.

Det er altid en overraskelse, hvem kronprinsesse Mary, 50, tager med, når hun hvert år overværer Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Børnekors julekoncert.

LÆS OGSÅ: Trist prinsesse Marie: Athena bliver mobbet

I år blev det hendes ældste søn, 17-årige prins Christian, som hun valgte at dele den hyggelige oplevelse med.

Inden koncerten blev Mary taget imod af tre spændte blomsterbørn fra koret. – Har I varmet jeres stemmer op? spurgte kronprinsessen. (Foto: Lars E. Andreasen)
Inden koncerten blev Mary taget imod af tre spændte blomsterbørn fra koret. – Har I varmet jeres stemmer op? spurgte kronprinsessen. (Foto: Lars E. Andreasen)

Efter den stemningsfyldte koncert var det en fornøjet kronprinsesse, der blev taget imod af koret, som består af knap 100 børn i alderen syv til 18 år.

LÆS OGSÅ: Kronprinsen i Frankrig uden at tale med prins Joachim

– Tak for en vidunderlig koncert. Hvor var I gode. I har fået mig i rigtig julestemning, det må man sige. Det var en stor fornøjelse, lød de rosende ord fra Mary, der er protektor for koret.

Artiklen fortsætter under billederne...

Mor og søn sad tæt sammen i salens mørke og nød de harmoniske stemmer fra børnekoret. Flere gange blev der lagt op til fællessang, hvor Mary sang med på de velkendte julesange. (Foto: Lars E. Andreasen)

Koncerten startede med et smukt Luciaoptog, hvis levende lys indhyllede salen i en idyllisk varme. (Foto: Lars E. Andreasen)
Koncerten startede med et smukt Luciaoptog, hvis levende lys indhyllede salen i en idyllisk varme. (Foto: Lars E. Andreasen)

Varm afsked

Mary var endda næsten ikke til at få med ud i den kolde decemberaften igen. På sin vej stoppede hun nemlig op ved lillekoret, som er de yngste medlemmer af koret, og her blev der udvekslet ønsker om en glædelig jul.

Efter koncerten skulle der tages billeder af Mary med de store børn fra koret. – Hvad med alle de små? lød det dog fra børnenes prinsesse, der insisterede på at få de yngste medlemmer af koret med. (Foto: Lars E. Andreasen)

– Vi ses, Mary, lød det fra de glade børn, da en storsmilende Mary til sidst måtte give sig og forlod den varme koncertsal.

LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz laver egen julehjælp

Familiejulekoncerten bød på musik for alle aldre, og det var sange som 'Nu tændes tusind julelys', 'Når du ser et stjerneskud' og 'Let it snow', der fik kronprinsessen og prins Christian i den gode julestemning. Koret blev bakket op af fortryllende toner fra musikkonservatoriets nissehueklædte brassband, hvis guldfarvede blæseinstrumenter gav genskær i julelysene, der hang fra salens loft.