SE VIDEOEN: Mary er ung med de unge

Kronprinsesse Mary brugte meget tid på at lytte og tale med børnene om deres gode og dårlige oplevelser.

Antallet af børn, der bliver mobbet og frygter at blive udstødt i skolen, er stadig meget stort. Derfor sætter Mary Fonden sammen Red Barnet nu ind med 'Skolestyrken', et nyt program, der skal fremme trivsel og forebygge og håndtere mobning.

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Tvillingerne i byen med mor

Vigerslev Allés Skole i Valby er en af de første skoler, der har arbejdet med 'Skolestyrken', og da kronprinsesse Mary sidste i torsdags var på besøg, talte hun med elevrådet om, hvordan det går.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Kronprinsessen møder børnene på Vigerslev Allés Skole.

– I udviklingen af 'Skolestyrken' har det været helt centralt for os, at eleverne bliver hørt og inddraget. Det er dem, der mærker på egen krop, hvis der er mistrivsel eller mobning. Derfor er det en del af arbejdet med 'Skolestyrken', at elevrådet bliver inddraget som noget af det første. Eleverne kommer med et vigtigt input til de voksnes videre arbejde med at skabe en skole med høj trivsel,og hvor mobning håndteres bedst muligt, lød det fra Mary, der tog sig god tid til at tale med børnene og oplevede, at de betroede sig til hende med deres erfaringer og oplevelser. Og det gjorde indtryk.

LÆS OGSÅ: Mystik om kronprinsesse Marys sæbeøje

– Det har været et dejligt besøg. Jeg er simpelthen så glad for at se, hvordan skolen er så engageret og ambitiøs i den måde, de arbejder med 'Skolestyrken' på. Og at de kan mærke, det gør en forskel, sagde kronprinsesse Mary bagefter.

LÆS OGSÅ: Tvillingernes søde gestus: Vincent og Josephine hyldede Mary 

– Den del af projektet, som vi oplevede i dag, var meget givende. For det er dem, der i dagligdagen mærker, hvordan det står til i skolen. De kan sætte ord på, og det kan være med til at skabe det rette fokus.