(Foto: Kanal 5)
(Foto: Kanal 5)

Se videoen: Kan Ninja-Pelle klare verdens vildeste forhindringsbane?

Der var ikke meget Pelle Erobreren over tv-værten, da han skulle prøve 'Ninja Warrior'-banen.

Verdens vildeste forhindringsbane var denne sommer opstillet på Islands Brygge i København, og her var en del danskere forbi for at prøve kræfter med banen, som kun fire mennesker i hele verden har gennemført.

Pelle Hvenegaard kommenterer programmet, men tv-værten slog også fast, at han med sikkerhed ville prøve kræfter med banen.

- Jeg skal helt sikkert prøve banen, men jeg venter lige, indtil optagelserne er færdige. Jeg skal ikke kommentere med et brækket ben, fortalte Pelle Hvenegaard til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Pelle Hvenegaard vil gå i døden for sit barn

Ingen undskyldninger

Det gik ikke helt så skidt for Pelle Hvenegaard, at han brækkede benet, men vi kan også godt afsløre, at han ikke fik erobret 'Ninja Warrior'-banen. Det kan du se i videoen under artiklen.

- Jeg kunne jo komme med en masse undskyldninger om, at det var klokken fire om natten, og at der var fugtigt. Men undskyldninger har der været nok af. Jeg var bare ikke god nok, fortæller Pelle Hvenegaard til Realityportalen.dk.

- Men jeg vil altså lige sige til de folk, der sidder derhjemme og ser programmet, at det altså er meget sværere, end det ser ud til.

LÆS OGSÅ: Pelle Hvenegaard er klar til barsel

Kom med endnu en sæson!

Men tv-værten har ikke mistet modet helt efter forsøget på banen. For hvis han får en ny mulighed, så er han helt klar til at tage udfordringen op igen.

- Jeg er så klar. De må meget gerne komme med endnu en sæson af programmet - i hvert fald så jeg kan få lov til at prøve igen, slår Pelle Hvenegaard fast.

Om det lykkedes for en - eller flere danskere - at komme igennem banen, kan du finde ud af på Kanal 5 hver mandag aften klokken 20:00, når 'Ninja Warriors' bliver sendt.

Indtil da kan du se Pelle Hvenegaards forsøg på banen her:

LÆS OGSÅ: Pelle Hvenegaard siger op

Se billederne: "Ninja Warrior" midt i København

LÆS OGSÅ: Ninja Warrior-værtinde: - Den bane vil slagte mig

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.