SE KLIPPET: Umut i styrkeduel mod OL-vinder

I dagens afsnit af 'Fangerne på fortet' skal den sovseglade kok og restauratør, Umut Sakarya, dyste mod OL-guldmedaljevinderen, Rikke Hørlykke.

I aftenens afsnit af 'Fangerne på fortet' mødes de to hold i en styrkeduel. Her skal en udvalgt fra hvert hold holde en vægt i udstrakt arm, og den første, der giver op, taber.

Da Umut Sakarya og Rikke Hørlykke bliver udvalgt til duellen, spreder der sig en sarkastisk og opgivende stemning på Umuts hold, mens Rikkes hold er fuld af selvtillid. For giver det ikke sig selv, hvem der løber med den sejr?

- Det er unfair jo. Prøv at kigge på den dér arm, og prøv at se mine. Hun har jo fuldstændig en atlet krop, hun er faktisk det fuldkommen omvendte end mig, lyder det opgivende fra Umut.

LÆS OGSÅ: Linse ville vinde Alba: Klar til kamp mod Cengiz’ mor

Fernet Branca vs. OL-guld

Signe Lindkvist, som er på hold med OL-vinderen, påpeger også ironien i duellen.

- Jeg siger bare, at den ene har Fernet Branca tatoveret på sin arm, den anden har en olympisk guldmedalje, lyder det kækt fra tv-værten.

Men som minutterne skrider frem, begynder sveden at løbe ned ad Rikkes pande, mens Umut står uberørt af situationen. Måske har alle fejlbedømt kokken.

Se, hvem der løber med sejren i aftenens afsnit af 'Fangerne på fortet' på TV3 og Viaplay.

LÆS OGSÅ: Remee og Mathilde er klar på kærlighedsbarn nummer to

Se klippet herunder, hvor Umut og Rikke møder hinanden i styrkeduellen

LÆS OGSÅ: Christel afslører intime detaljer om hende og Teiturs sexliv

LÆS OGSÅ: Frederik hængt ud: Forfulgt af rygter