SE DEN SØDE VIDEO: ‘Årgang 20’-par øver brudevals

Maria og Daniel er i disse dage konstant i gang med forberedelserne til deres store dag.

Maria Mainz og Daniel Brask-Andersen fra TV 2 serien 'Årgang 20' skal giftes den 3. juli, og de er derfor i slutspurten af deres bryllupsplanlægning, hvilket også betyder, at parret er begyndt at øve brudevals. Maria har gennem hele planlægningen delt opslag på Instagram, og de første trin i brudevalsen er ingen undtagelse.

- Vi øvede faktisk for første gang i går, men det kræver en del mere øvelse endnu, forklarer Maria til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-mor har fundet brudekjolen: Frygter stadig regeringens restriktioner

Den unge 'Årgang 20' mor vil ikke ind på, om parret skal danse en traditionel brudevals, eller om de gør den alternativ med et show til sidst. Og selvom Maria holder mulighederne åben for en utraditionel brudevals, så prøver hun at følge de fleste traditioner for et dansk bryllup.

- Jeg vil gerne køre så meget efter reglerne som muligt, men stadig gøre det til vores eget. Borddækningen er meget traditionel, og jeg skal have nyt, gammelt og blåt på, brudevalsen skal danses inden kl. 24, og vi skal ikke sove sammen natten inden, afslører Maria.

En af de smukke kjoler, som Maria prøvede (Foto: privat)
En af de smukke kjoler, som Maria prøvede (Foto: privat)

LÆS OGSÅ: UH! Beha-søn venter sit andet barn

3. gang er lykkens gang

Maria og Daniel har udskudt deres bryllup to gange før, så de håber virkelig, at det lykkes denne gang.

- Første gang blev jeg gravid, og så skulle der holdes dåb den dato, anden gang kunne vi ikke på grund af corona, så vi håber, at tredje gang er lykkens gang, fortæller Maria, der ser frem til mange ting på den store dag.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Se Linses kæreste

- Jeg glæder mig mest til, at vi endelig bliver mand og kone, og så glæder jeg mig til, at Daniel skal se mig i min brudekjole. Og ellers glæder jeg mig bare helt vildt til festen bagefter, hvor vi skal have det mega sjovt med alle vores nærmeste, fortæller Maria.

Maria og Daniel har den seneste tid brug meget tid på overtagelse af hus, så bryllupsplanerne er blevet skubbet lidt væk.

- Jeg kan godt mærke, at jeg bliver mere og mere stresset, jo tættere det kommer på. Der er sket så mange ting, så bryllupsplanlægningen er blevet udskudt lidt, men det kan man ikke rigtig med kun lidt over en måned tilbage, fortæller Maria.

LÆS OGSÅ: Vinder af 'Sommerdrømme': Afsløret af børnene

Se den søde video herunder, hvor Maria og Daniel øver brudevalsen.

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af Maria Mainz (@mariamainz)