Foto: Janus Nielsen / Kanal 4
Foto: Janus Nielsen / Kanal 4

SE BILLEDET: Louise Brylle jubler over flot vægttab

Den unge mor er godt i gang med at tabe sig, men hun er slet ikke færdig endnu.

Louise Brylle kæmper i øjeblikket en kamp mod de ekstra kilo. Den tidligere 'De unge mødre'-deltager, der blev mor igen for 14 måneder siden, da sønnen Mattheus kom til verden, har i de seneste måneder forsøgt at komme ned i vægt. Og det projekt går i den grad i den rigtige retning.

- Det går super godt med vægttabet. Jeg er nede på 75,3 kilo, så der er smidt godt og vel fire kilo på to måneder. Dog har jeg tabt cirka otte kilo siden august, da jeg var på mit højeste, så der er uden tvivl stille og rolig fremgang, fortæller Louise Brylle til Realityportalen.

Der er ingen hemmelig opskrift på den unge mors fine vægttab, slår hun fast.

- Jeg tænker bare over, hvad jeg spiser, så det hele tiden er sundt og varieret - og samtidig med det, så får vi hver tredje uge noget, der hedder måltidsboxen, som også er lækker, sund mad til fire dage. Jeg træner også to gange om ugen derudover, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Nu kan du igen følge Louise Brylle på skærmen

LÆS OGSÅ: Ung mor forladt: Han blev forelsket i en anden

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, hvordan det så ud, da seerne først fik lov til at møde Louise Brylle.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltager afbryder forlovelsen: Jeg er knust

LÆS OGSÅ: Lagt for had efter ‘De unge mødre’: Tør næsten ikke gå ud længere

Et realistisk mål

Louise har dog ikke tænkt sig at læne sig tilbage for at nyde, at de otte kilo er forsvundet fra hendes krop. Hun er nemlig langt fra færdig endnu.

- Mit mål er at komme ned på 65 kilo, så jeg mangler 10 kilo endnu. Dog har jeg ikke en dato for, hvornår jeg vil være i mål. Jeg har bare sagt til mig selv, at jeg gerne vil ned på den vægt inden næste sommer, så målet er så realistisk som muligt, siger den unge mor, der får stor støtte hjemmefra.

- Jesper er som altid støttende. Han træner selv flere gange om ugen og har gjort det i mange år. Selv om han synes, jeg er perfekt, som jeg er, så vil han uden tvivl altid støtte mig igennem det hele. Så det gør også det hele meget nemmere, når ens mand gerne vil spise sundt, træne og så videre sammen med mig.

LÆS OGSÅ: Nanna-Johanne: Derfor åbnede vi op om selvmordsforsøg

SE BILLEDERNE: Ung mor i imponerende vægttab

Nyt hus

Vægttabet er dog ikke det eneste, som Louise i øjeblikket har i tankerne. Den unge mor og resten af familien har nemlig fået nyt hus, som de i øjeblikket er i gang med at flytte til.

- Vi flytter ned i Toftlund by i et dejligt lille nyrenoveret hus tæt på børnenes skole. Vi flytter, fordi der er fugt i huset. Det har regnet ned i stuen - eller nok nærmere dryppet, men stuen ligger nederst i et to-plans-hus, så man kan selv regne ud, hvor meget der skal til, før det kan ske. Køkkenet er ikke færdig efter vandskade for ti måneder siden, og Mattheus har fået astmatisk bronkitis, siger Louise.

Det nye hus på 110 kvadratmeter er en del mindre end det tidligere, hvor familien havde 175 kvadratmeter at slå sig løs på. Men det gør dem intet, og der er plads til, at alle kan have hvert deres værelse. I første omgang har de kun lejet huset.

- Men vi håber meget stærkt, at fremtiden byder på muligt køb af huset engang, hvis vi kan, da det lige er sådan et hus, vi gerne vil købe i fremtiden, fortæller Louise, der nu er glad for, at familien har fået en fast base.

- Vi har været ret så uheldig med det, vi har boet i de sidste tre år, og nu smiler heldet endelig til os, så vi kan have et fast sted at bo, indtil vi bliver gamle og grå. Det eneste, jeg ønsker, er, at mine børn får et fast sted at vokse op, og det kan vi her, slår den unge mor fast.

LÆS OGSÅ: Hjemmegående ung mor afslører: Dét får jeg fra kommunen

LÆS OGSÅ: Dansk realitypar er gået fra hinanden: Vi taler ikke længere sammen

Herunder kan du se billedet, som Louise Brylle for en måned siden delte på Instagram. Siden er der røget yderligere et par kilo af kroppen.

LÆS OGSÅ: Trist ung mor: Vores drømme er knust

LÆS OGSÅ: Natascha Linea om Sidney Lee: Vi er ikke kærester, vi boller bare