Irina og Morten (Foto: Janus Nielsen)
Irina og Morten (Foto: Janus Nielsen)

SE BILLEDET: Irina og Morten skal giftes

Realitybaben og kæresten er igen blevet forlovet.

Kærligheden blomstrer for alvor igen mellem Irina Olsen og kæresten, Morten. Tilbage i januar stod de ellers frem og fortalte, at de havde ophævet forlovelsen og var gået fra hinanden på grund af Mortens alkoholmisbrug, men dj'en gik efterfølgende på vandvognen og satte alle sejl ind på at vinde realitybaben tilbage.

Et halvt år senere fandt parret sammen igen, og få måneder senere købte de hus, men Irina slog fast, at et bryllup ikke umiddelbart lå i den nærmeste fremtid. Den tidligere forlovelse var nemlig ikke længere gældende, og hvis kirkeklokkerne skulle ringe, så skulle Morten igen på knæ.

LÆS OGSÅ: Irina i chok: Min 3-årige datter bliver truet seksuelt

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Irina fortælle, hvor hårdt det er for parforholdet at blive forældre.

LÆS OGSÅ: Irina har købt vildt drømmehus

Det var han så i går under parrets tur til Milano. Her friede han med en smuk ring, og Irina var ikke i tvivl om svaret. Det afslører hun på Instagram.

- Jeg glæder mig til at tilbringe resten af mit liv med min bedste ven, og jeg er taknemmelig for, at vi har fundet hinanden igen og er stærkere sammen end nogensinde. Kærlighed overvinder alt - it’s true! Jeg elsker dig skat, skriver hun til billedet af parret.

Irina og Morten har sammen datteren Allessia på tre år, og nu kan de altså se frem til en fremtid som mand og kone.

LÆS OGSÅ: CHOK: Irina og Morten har haft indbrud

Herunder kan du se det billede, som Irina har delt:

LÆS OGSÅ: Irina om nyt hus: Flygter fra dårlige minder