SE BILLEDET: Caroline Wozniacki har født en søn

Caroline Wozniacki er blevet mor til to, har hun netop delt på Instagram.

Af Mikkel Pasztor - 28. oktober 2022 kl. 8:35

Så kan den kære Caroline Wozniacki og ægtemanden David Lee godt se frem til en hel del mindre nattesøvn, men også en masse kærlighed.

Hun har nemlig offentliggjort på sin Instagram, at hun har født en søn, der får navnet James Wozniacki Lee.

LÆS OGSÅ: Line Hoffmeyer indlagt: Forsnævring på kranspulsåren

– Familie på 4, James Wozniacki Lee, født d. 24. oktober 2022. Alle er sunde og raske og Olivia er så begejstret for at være storesøster, skriver hun med et dertilhørende billede af både nyfødte James og storesøster Olivia, som du kan se i bunden af artiklen.

Den tidligere basketballspiller David Lee og Caroline har været gift siden 2019 og i sommeren 2021 fik de datteren Olivia.

LÆS OGSÅ: Derfor har Linse ikke længere hunden Bubba

I mellemtiden stoppede Caroline sin tenniskarriere, hvor hun både nåede at blive den første dansker til at ligge nummer et på verdensranglisten, samt den første dansker til at vinde en grand slam, hvilket var Australian Open i 2018.

Hun spillede sin sidste kamp tidligere i år i Royal Arena mod tyske Angelique Kerber, som endte i en dansk sejr med cifrene 7-5, 6-4.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Caroline Wozniacki (@carowozniacki)

LÆS OGSÅ: OL-guldvinder Pernille Blume stopper karrieren