SE BILLEDERNE: 'Nybyggerne'-par viser deres hjem frem

Til daglig holder Martin og Lucas til i deres 76 kvadratmeter store lejlighed på Frederiksberg. Deres eget hjem er dog langt fra den kulørte stil, som parret prøver af i ’Nybyggerne’, og det er der god grund til.

- Det er vigtigt for os, at en indretning passer til et rum, en levet tid og en historie. Her i vores eget hjem synes vi, at de hvide vægge og det mere stilrene look passer til bygningen, stuklofterne og den historie, som væggene fortæller, forklarer Martin, og Lucas supplerer:

- Vi bor i en ældre ejendom, og vi har indrettet os med respekt for de gamle detaljer, og vi synes ikke, at en vild farve skal stjæle fokus fra de smukke detaljer.

LÆS OGSÅ: Silas Holst taler ud: Derfor drikker jeg ikke

Kæresteparret bor dog ikke udelukkende hvidt i hvidt.

- Vi har faktisk en enorm kærlig til grønne eksotiske planter, som fylder en stor del i vores bolig, ligesom vi har en masse farvede tekstiler og nips ting i vores indretning, fortæller Martin.

LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus afslører: Derfor gik det galt med Gunnvør

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Martin og Lucas fortæller om at være med i 'Nybyggerne'...

I 'Nybyggerne' var det enormt vigtigt for parret at eksperimentere og udvikle sig.

- Vi ville gerne se, hvad vi kunne få ud af et helt nybygget hus. Det er ingen hemmelighed, at vi ikke synes, at alt nybyg i dag er det mest charmende – men vi synes virkelig, at vi fik lavet et fantastisk hjem i Sønderborg med masser af charme” fortæller Martin og Lucas Uddyber:

- Når det så er sagt, så kigger vi lige nu på at få en eller flere nedtonede farver ind i vores hjem. Vi er simpelthen blevet inspireret af os selv og det hus, vi sammen fik skabt – og det er jo fantastisk.

LÆS OGSÅ: Nicolai friede til Silas: Nu har de smidt forlovelsesringene

Hvordan det går for de to i rødt hus, får vi afklaret den 24. november, når finalen af dette års ’Nybyggerne’ løber over skærmen.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0';-Rachel går i fars fodspor: Klar til kommunalvalg