Se billederne: Fie Laursens vilde kærlighedsgaver

Fie Laursen og hendes nye kæreste forstår at forkæle hinanden med dyre gaver.

I sidste uge stod Fie Laursen frem og fortalte Realityportalen.dk, at hun havde fået en ny kæreste. Og kendisbloggeren forstår i den grad at forkæle den nye kærlighed i sit liv. Hun har nemlig købt ham et ur til 55.000 kroner.

Dette flotte ur har Fie Laursen købt til sin kæreste. (Foto: Privat)
Dette flotte ur har Fie Laursen købt til sin kæreste. (Foto: Privat)

- Det er min måde at vise ham, hvor meget han er værd, og hvor meget jeg vil ham. Jeg ved, han er en keeper. Det er selvfølgelig lidt skørt, men hellere noget til ham end en ny Chanel-taske, fortæller Fie Laursen til Realityportalen.dk.

- Vi gik forbi uret i smykkebutikken i Sydfrankrig et par gange, og han var helt forelsket i det. Så nu købte jeg det til ham, fortsætter hun.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Fie Laursen har fået en kæreste

Matchende ringe

Men det er ikke kun Fie, der forstår at forkæle kæresten. Han har nemlig også købt en gave til parret, der nu har matchende Cartier-ringe.

- Nej, det er ikke forlovelsesringe. Jeg bliver også bare forkælet, griner Fie Laursen om den flotte gave.

Parret har også fået matchende ringe. (Foto: Privat)
Parret har også fået matchende ringe. (Foto: Privat)

Parret virker i hvert fald glade for hinanden, og Fie har også tidligere fortalt Realityportalen.dk, at hun tror, at dette forhold når langt.

– Nikolai er virkeligt en gentleman, og vi har endnu ikke haft sex. Han respekterer virkelig, at jeg vil vente, til jeg er helt klar. Jeg har længe ledt efter “en nede-på-jorden-fyr” med store ambitioner. Og Nikolai er virkeligt hårdtarbejdende og ambitiøs – det elsker jeg, forklarer Fie og tilføjer:

– De tidligere fyre, som jeg har datet, har været rigmandssønner uden drømme for dem selv. Jeg tror virkelig, at det her er et forhold med muligheder.

Se flere billeder af parret i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: Dansk reality-babe dater Pamela Andersons søn

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.