SE BILLEDERNE: Christian Degns hede kærlighedsferie

Det nyforelskede par nyder sommeren sammen.

I forrige uge afslørede den 208 centimeter høje tv-vært Christian Degn, 42, at være i et forhold til den 31-årige og 185 centimeter høje Trine Johst Vammen. Parret har kun været sammen i en måned, og nu er de taget på ferie til Sardinien.

- Vi ligger på en strand på Sardinien. Jeg ligger i skyggen, indsmurt i faktor 50. Trine ligger uden for skyggen og lapper sol i sig, mens jeg prøver at få hende til at drikke vand. Det er virkelig dejligt at lære hinanden endnu bedre at kende og komme helt ned i gear. Vi hygger os virkelig. Går ud og spiser. Deler pasta og pizza med hinanden. Snakker om livet, og griner os gennem de lange aftener. 'Lady & Vagabonden' skal snart stramme sig an, hvis de vil være med, siger en lykkelig Christian Degn, der har været single i et par år efter et forlist forhold.

LÆS OGSÅ: UUH! Philine åbner op om ny fyr

Den første dans

Tv-værten sætter pris på Trines modelhøjde.

- Jeg synes, det er vidunderligt, at Trine er så høj. Jeg kan huske, første gang vi dansede sammen. Pludselig så vi hinanden i øjnene. Og det føltes bare så rigtigt, da vi stod og svajede sammen i øjenhøjde. Det var helt magisk. Og jeg får stadig et sug i maven, når vi går eller står helt tæt, og jeg så bare kigger ind i Trines smukke øjne, fortæller Christian Degn videre.

LÆS OGSÅ: Efter hemmelig faderskabstest: Nægter at se datter

Parret har været sammen siden slutningen af juni, og i sidste uge afslørede de forholdet ved miniudgaven af 'Musik i Lejet' i Tisvildeleje, hvor han var dj, og hvor de lod sig fotografere sammen.

(Artiklen fortsætter under billederne...)

LÆS OGSÅ: Efter hemmelig faderskabstest: Nægter at se datter

Parret har været sammen siden slutningen af juni, og i sidste uge afslørede de forholdet ved miniudgaven af 'Musik i Lejet' i Tisvildeleje, hvor han var dj, og hvor de lod sig fotografere sammen.

- Vi mødtes en fredag, og vores date sluttede først mandag morgen. Det er en måned siden, så det er gået hurtigt. Men det føles virkelig rigtigt, siger Christian Degn, der afslører, at en ”Kirsten Giftekniv” var involveret i mødet. Kollegaen fra 'Nybyggerne', dommer Malene Helena Rasmussen, satte sig nemlig for at finde det perfekte match til Christian Degn på Instagram. Det begyndte med nogle opslag med hashtagget ”Degn date” og ”hvordan kan den mand være single”. Og så fik han pludselig en besked fra Trine.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: 'Gift ved første blik' tilbage med stor ændring

- Der stod ”Hey Christian, jeg har hørt en lille fugl synge om, at du søger en hustru. Det er meget belejligt, for jeg leder faktisk efter en mand."

Og så skete der noget.

- Hun går på jagt, går til klatring, springer i faldskærm, elsker Formel 1 og laver events og tager på festivaler. Hun er lige så tosset som jeg. Så jeg tænkte, at hende skal jeg helt sikkert møde.

LÆS OGSÅ: OL-stjerne dater reality-hunk

LÆS OGSÅ: Irina og Morten deler glædelig nyhed