SE BILLEDERNE: ‘Bagedyst’-vinder i paradis

Sæþór Kristinsson er taget på solferie med sin kæreste Thomas Evers Poulsen og datteren, Gloria. I paradiset skal de fejre Glorias fødselsdag.

Af Kenth G. Madsen - 25. januar 2022 kl. 7:55

Det har været et par drøje år med op- og nedture for Sæþór Kristinsson, der har haft travlt med at vinde ‘Den Store Bagedyst’, men også har mistet sin mor i 2021.

For nylig blev det så muligt at holde en uges ferie under sol og palmer på den kanariske ø Lanzarote sammen med to af hans elskede, nemlig datteren Gloria og ‘Vild med Dans’-partneren gennem en årrække, 43-årige Thomas Evers Poulsen. Han stod desuden for for undervisning under danseugen på feriestedet Club la Santa, hvor trekløveret boede.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-deltager tager stor beslutning: Det er også vemodigt

– Det har været rart at trække stikket, og det er skønt hernede, forsikrer den 29-årige bagedystvinder, der sprang i poolen sammen med datteren Gloria på hendes ni-års fødselsdag.

– Vi havde pyntet op til hende om morgenen, og så havde vi taget en masse gaver med hjemmefra. Dagen foregik på hendes præmisser med badning i poolen og en tur i kajak, som hun elsker så højt, forklarer den tatoverede islænding.

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Her frier han til ‘Vild med dans’-stjerne

– Hun er fars pige, og en vandhund. I hverdagene er der så meget med skole og alle de praktiske ting, men ferie er mere afslappet, og man har tid til bare at være sammen, konstaterer Sæþór, der inden han tog hjemmefra måtte sande, at årsdagen for morens død af kræft i januar sidste år kom til at påvirke ham følelsesmæssigt.

– Det har været svært at tænke tilbage på. Jeg blev pirrelig og fik lidt kort lunte. Men det har hjulpet lidt på humøret at rejse væk, erkender Sæþór, hvis mor var den, som opfordrede ham til at deltage i bagedysten. Desværre nåede hun aldrig at se ham løfte det flotte vindertrofæ til vejrs ved finalen i november.

LÆS OGSÅ: Nynne Larsen fjerner de sidste spor fra Robert

Fællesbagning i Disneyland

Midt i sorgen over tabet må Sæþór Kristinsson prøve at se fremad. Der ligger allerede et par spændende tiltag i det nye år. Et par dage efter ferien på Lanzarote rejste han til Disneyland i Paris sammen med sin familie, hvor han skulle bage en kage sammen med den tidligere bagedystdeltager Micky Cheng i anledning af forlystelsesparkens 30-års jubilæum. Til februar skal han så starte op i et nyt job som regnskabsassistent hos tøjfirmaet ‘Les Deux’ efter to år hos ISS.

– Så jeg glæder mig bare til de nye udfordringer, siger muskelbundtet med solen skinnende fra en skyfri himmel.

LÆS OGSÅ: Elvira forklarer forhold til Nicklas Bendtner