(Foto: All Over)
(Foto: All Over)

SAY WHAT! Kanye West til audition på talentprogram

Den prisvindende rapper overraskede dommerne, da han pludselig dukkede op til audition på 'American Idol'.

Det er vist de færreste, der ikke kender Kanye West. Og derfor kommer det nok også som en overraskelse for de fleste, når den succesfulde rapper pludselig dukker op til audition på den nyeste sæson af 'American Idols', der har premiere i morgen på amerikanske tv.

- Hej, mit navn er Kanye. Jeg kommer fra den sydlige del af Chicago. Jeg var oprindeligt producer, men jeg har altid haft en drøm om at rappe. Folk har dog aldrig troet på mig, siger Kanye til stor morskab for både dommere og folk bag kameraet.

Selvtillid plejer ikke at være noget, som Kanye har manglet, men hvis det skulle gå galt, så står hans kone, Kim Kardashian, klar til at støtte ham.

- Jeg er ikke nervøs, for jeg tror virkelig på ham. Jeg har ikke givet ham nogle råd omkring sang eller rap, men jeg håber bare, at dommerne også tror på ham, lyder det fra hende.

Herunder kan du se, hvordan det gik, da Kanye West kastede sig ud i en udgave af megahittet 'Gold Digger', som han udgav i 2005.

LÆS OGSÅ: Frygter for sit liv: Kim Kardashian dropper drømmen om flere børn

LÆS OGSÅ: Scott Disick: Jeg ville begå selvmord uden mine børn

LÆS OGSÅ: Ingen tv-tid til Kim Kardashian-baby

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.