SAY WHAT: Er unge mødre blevet kærester med hinanden?

Den unge mor åbner nu op om rygterne, som hun i høj grad selv har været med til at starte.

Efter længere tids rygter og små hints åbner 'Teen Mom'-stjernen Kailyn Lowry endelig op og giver et endegyldigt svar på, om hun er blevet kærester med kollegaen Leah Messer.

Rygterne startede for alvor, da de dukkede op sammen på den røde løber til MTV VMA, og de to veninder fik taget flere billeder, hvor de så ud til at være yderst tætte. Efterfølgende delte Kailyn Lowry så et billede af de to på Twitter, der for alvor fik rygterne til at løbe.

- Vi er officielt et par nu, skrev hun til billedet af de to glade 'Teen Mom'-deltagere.

LÆS OGSÅ: Realityhunk fanget i utroskab: En undskyldning vil aldrig være nok

I det nyeste afsnit af sin podcast, 'Coffee Convos', giver Kailyn Lowry nu sandheden på det hele. Og desværre for 'Teen Mom'-fans gør hun det klart, at hende og Leah ikke er blevet kærester, og at det hele bare har været for sjov.

- Jeg tror, at MTV vil gå helt amok, hvis Leah og jeg rent faktisk begyndte at date. Jeg skrev til Leah, at vi lige så godt kunne blive gift, og hun svarede tilbage: "Ja, hvem vil ikke gerne giftes med sin bedste veninde?". Men kan du forestille dig det? 'Teen Mom'-verdenen ville gå helt amok, siger hun i afsnittet.

Kailyn Lowry har tidligere afsløret, at hun er biseksuel og tidligere har været sammen med både mænd og kvinder. I sin podcast siger hun dog, at hun ikke ved, om det samme er tilfældet for Leah Messer.

I øjeblikket er de to dog kun gode veninder. Men hvem ved, hvad der kommer til at ske i fremtiden.

LÆS OGSÅ: DRAMA! Kold luft mellem unge mødre: Vi taler ikke sammen

https://twitter.com/KailLowry/status/1166196634008473600?ref_src=twsrc%5Etfw%7Ctwcamp%5Etweetembed%7Ctwterm%5E1166196634008473600&ref_url=https%3A%2F%2Fwww.theashleysrealityroundup.com%2F2019%2F09%2F02%2Fkail-lowry-reveals-the-truth-behind-rumors-shes-dating-her-teen-mom-2-co-star-leah-messer%2F

SE BILLEDERNE: Lykkelig ung mor har født