Saszelines historie: Mormor solgt som 12-årig

Saszelines historie er ikke rosenrød.

Saszeline Dreyer blev et kendt ansigt allerede som 14-årig, da hun startede popduoen 'S.O.A.P' med sin søster Heidi.

LÆS OGSÅ: Saszeline afslører aggressiv kræft: Hjælp mig

Siden blev hun stor på Instagram, og i dag er hun bosat på Stevns, hvor hun sammen med sin mand driver et retreat.

I ugens 'Til middag hos' på TV 3 og Viaplay deler den tidligere sangerinde ud af sin forhistorie.

- Jeg er en naturpige. Jeg er født under en palme ude i junglen i Malaysia. Jeg er født i det hus, min morfar byggede, da han fandt sammen med min mormor, indleder Saszeline i sin historie og fortsætter:

- Min morfar var 40 år, og min mormor var 12. Det var lige efter krigen, hvor japanerne var kommet og havde taget alt i landet. Så der stod min oldemor med sit barn, min mormor, og det eneste, hun kunne gøre, var at sælge hende til den her ældre herre fra Indien.

LÆS OGSÅ: Alex trækker Martin i retten: Skylder 5,5 mio. 

Den historie chokerer selskabet bestående af Ibi Støving, Kristian Hegaard og Anna Thygesen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kristian Hegaard, Anna Tygesen, Ibi Støving og Saszeline Dreyer i Til middag hos (Foto: Viaplay)
Kristian Hegaard, Anna Tygesen, Ibi Støving og Saszeline Dreyer i Til middag hos (Foto: Viaplay)

Saszelines mor er fra Malaysia, mens faren er dansk.

- Det faldefærdige hus med stengulv og uden vægge, der er jeg født på gulvet. Det er det sted, jeg stadig kommer til, når jeg kommer til Malaysia. Min mormor bor stadig i huset, fortæller Saszeline i programmet.

- Jeg elsker følelsen af at komme derhjem, fordi der er sket så meget. Det sætter noget perspektiv og taknemmelighed i mig hver gang.

LÆS OGSÅ: Kendt fra DR: Så store er Michella og Marks trillinger i dag