‘Paradise’-babe raser: Nu er det nok, Fie Laursen - Her & Nu

‘Paradise’-babe raser: Nu er det nok, Fie Laursen

En række influencere samt Red Barnet har tidligere opfordret folk til at trykke unfollow på Fie Laursens Instagram-profil, efter hun reklamerede for sugardating og trussesalg i marts. Nu bekender endnu en influencer kulør i sagen.

Af Lotte Knudsen - 13. august 2020 kl. 16:58

‘Paradise’-baben Sarah Tiedt valgte nemlig tirsdag eftermiddag at lægge en video ud, hvor hun stiller sig kritisk overfor Fie Laursens brug af sociale medier.

– Jeg bliver så træt i mit hoved. Det gør jeg, fordi der sidder en person og spreder nogle budskaber, som er fuldstændig uacceptable. Nu har jeg tænkt på det her i noget tid, og det er på tide, at jeg fortæller mine følgere, hvordan jeg har det. Det er ikke forkert, hvis man vil den vej, men det er forkert at opfordre jer til at gå den her vej, starter Sarah diskret i videoen.

LÆS OGSÅ: Klar på mere reality: Nu vender ‘Ex on the Beach’-babe tilbage

I januar reklamerede Fie Laursen for et brasiliansk numseløft i Tyrkiet, og i marts reklamerede hun for sugardating og salg af trusser.

Det er dog hverken numseløftet eller trussesalget alene, der får Sarah Tiedt op af stolen. Det er Fie Laursens nyeste Instagram-opslag. I opslaget deler Fie et billede af et Rolex-ur, og scroller man til venstre, kan man se en lille bid af kvitteringen, hvor beløbet lyder på hele 82.000 kroner.

Sarah mener, at Fies dyre livsstil kan være med til at romantisere de indtjeningsmuligheder, som Fie reklamerer for.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

my first rolex ❤️

Et opslag delt af FIE LAURSEN (@fielaursenofficial) den

– 82.000 kroner er virkelig mange penge, og det bruger man ikke bare sådan på et ur. Det gør man kun, hvis man hedder Fie og gerne vil vise sine følgere, at der er mange penge i at sælge sine trusser og sælge sig selv, forklarer Sarah oprørt i sin video.

LÆS OGSÅ: TEST: Kan du kende forskel på disse realitystjerner?

Sarah afslutter videoen med at fortælle sine følgere, at der er mange andre måder at tjene mange penge på. Hun nævner blandt andet sin egen webshop og kæresten, Türkers, Bronuts-succes.

Hvordan Fie Lauersen har tjent de 82.000kr til sit Rolex-ur, er uvist. Realityportalen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Fie Laursen, men hun er ikke vendt tilbage på henvendelsen. Fie har dog ikke holdt sig fra kommentarfeltet til videoen.

– Du skal ikke kaste med sten, når du selv bor i glashus. Vi har begge haft sex på kamera foran hele Danmark. Forskellen var bare, at jeg fik penge for det, og du gjorde det gratis, skriver Fie og afslutter med et hjerte.

LÆS OGSÅ:Forskel på tv og virkelighed: Stine genkender ikke sin speeddate med Daniel