Sarah Tiedt giver update på graviditet: Baby er for lille

Sarah Tiedt og Türker Alici venter deres første barn, der efter planen skal melde sin ankomst i midten af april. For godt en måneds tid siden viste parret de første billeder frem af deres lille pige, hvis navn starter med K, og nu giver Sarah endnu en update på sin Instagram om, hvordan det går med graviditeten.

LÆS OGSÅ: SE DE SØDE BILLEDER: Julie Lyck har født

- For et par dage siden var vi til scanning på sygehuset for at tjekke op på lille baby K, og hvordan hun vokser. Hun var -20 % for lille, og derfor går vi til kontrolscanninger på sygehuset, så de er sikre på, at alt er, som det skal være. Baby K er stadig -20 % for lille, men hun vokser - blot i sin egen kurve. Hun er stadig sund og rask derinde, og hun er utrolig livlig. Personalet ude på Skejby er altså ikke bekymrede overhovedet, skriver Sarah i sit seneste opslag.

LÆS OGSÅ: Ærlige Liv Martine: Sådan hjalp manden med amning

De glædelige nyheder falder i god jord hos parret, der for halvandet år siden mistede et barn i en ufrivillig abort, og de kan så småt ane baby K's ankomst om halvanden måneds tid.

- Vi var til scanning for fem dage siden. Hvis deres “skøn” er korrekt, og vil hun veje 2900 g ved fødsel. Så jeg er virkelig spændt på, om de har skønnet hende rigtigt, fordi jeg føler, jeg er stor (som min læge og jordmoder også synes, jeg er). Nu skal vi blot holdes øje med hver 3. uge, til hun melder sin ankomst, som er lige om hjørnet, afslutter Sarah sit opslag.

LÆS OGSÅ: 'X Factor'-deltagerne afslører: Vi hedder noget andet bag kameraet

Lang tid til termin

For knap en uge siden sagde Sarah farvel til uge 32 og gik i gang med uge 33, og nu kan hun for alvor mærke, at der vokser et lille væsen i hendes mave.

- Uge 33 lyder jo ekstremt tæt på termin, som primært bare hedder uge 40 (plus minus), men jeg føler stadig, det er lang tid, fordi man kan tydeligere og tydeligere mærke, man er gravid nu. Lille baby K har virkelig gjort mit maveskind ømt indenunder. Hun sparker uafbrudt det samme sted, så mit maveskind indefra er helt ømt. Så oplevede jeg for første gang i denne uge, at hun for alvor havde hikke derinde. Det var virkelig mærkeligt at mit maveskind bare pumpede i samme rytme i længere tid, skrev Sarah i opslaget.

LÆS OGSÅ: WHAT! Nu gør Gustav endelig comeback

Du kan se Sarahs seneste opslag om sin graviditet herunder:

LÆS OGSÅ: Fie flytter for sønnens skyld: Her ligger vores nye hus