Sarah Louise: Jeg skaber ikke dramaet i 'Forsidefruer'

Sarah Louise mener ikke selv, at det er hende, der skaber dramaet i 'Forsidefruer'

Der er garanti for drama, når Janni Ree, Amalie Szigethy, Sarah Louise Christiansen, Jackie Navarro, Gunnvør Dalsgaard og Tina Lund tørner frem på skærmen i ‘Forsidefruer’ på TV3.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise afslører: Derfor er jeg med i den nye sæson af ‘Forsidefruer’

I forrige sæson var der en del konflikter mellem kvinderne. Særligt Sarah Louise og Janni røg i totterne på hinanden flere gange, og mens Janni og Amalie ikke er i tvivl om, at det er Sarah Louise, der skaber dramaet, så er Sarah Louise selv af en lidt anden opfattelse. Det skriver hun på sin blog.

- Hvis man har bare to hjerneceller at rykke rundt på, så er jeg ikke primus motor på den drama, der har været i 'Forsidefruer'. Ja, jeg siger da min mening, men dramaet opstår, når nogle af pigerne har voldsomme tøseagtige over-analyserende nærtagende reaktioner, skriver hun og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Realitybabe skal gennem omfattende operation

- Nogle af reaktionerne er ægte og andre er spil fra galleriet. Det er ligesom at sidde til middag med en flok ulve, der bare venter på, at man siger noget, de kan flippe ud over. Hvis man lige dykker ned i de egentlige “problemstillinger”, hvis man uden at skamme sig kan det, taget i betragtning af, at verden er fuld af rigtige problemer, så har der jo aldrig rigtig været nogle problemer. Men nogle mennesker finder uretfærdigheder og fornærmelser alle steder og stortrives i den larm, de selv skaber med voldsomme reaktioner, skriver hun.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Caroline: Så meget har jeg tabt mig nu

Kun en lille del af livet

Sarah Louise forsøger i blogindlægget at sætte en tyk streg under, at 'Forsidefruer' kun er en meget lille del af det liv, hun lever til hverdag.

- 'Forsidefruer' er opstillet, og fem kvinder der er sat sammen, og det program ligger i en lille bitte skuffe langt væk fra mit rigtige liv og rigtige venner. Nogle af de folk, der ser programmet, går jo på skræmmende vis op i det med liv og sjæl, og de kan slet ikke se forskel på tv-virkelighed og den rigtige virkelighed (lidt ligesom nogle af deltagerne).

- Der er også mange, der slet ikke forholder sig kritisk til de ting, de ser eller tænker lidt dybere over tingene. Hvad er det EGENTLIG for nogle mennesker, der er med i det program? Giver tingene mening?, spørger hun på sin blog.

Du kan læse resten af blogindlægget HER, hvor Sarah Louise også kommenterer på den konflikt, hun lige nu er i med Jackie.

LÆS OGSÅ: Princess Natascha afslører: Dét skal min søn hedde

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Årgang 0’-stjerne skal giftes

LÆS OGSÅ: CHOK: Lise og Michael sælger ‘Nybyggerne’-huset