Sarah Louise: Jeg bebrejder mig selv

Sarah Louise har svært ved at være lykkelig, indrømmer hun.

Den seneste uge har være fyldt med bekymringer for Sarah Louise Christiansen, efter hun opdagede, at sønnen Arthurs ene ben var længere end det andet. I går var de så ved lægen og blev sendt videre til en specialist. Lægen virkede ikke bekymret, men hele episoden har fået Sarah Louise til at lukke op for den måde, hun tænker på, når det kommer til børnene.

- Nogle gange har jeg det lidt som om, at alting er for godt til at være sandt. Med det mener jeg, at jeg har tre vidunderlige søde og rare og sunde børn, og nogle gange føler jeg nærmest ikke, at jeg er dem værdig. Jeg har en kæmpe skræk for at miste dem, og nogle gange tænker jeg, selvom jeg godt ved, at det lyder helt skørt, at jeg har været for grådig ved at få tre børn. Den skøre tanke startede allerede, da Arthur lå i respirator. Jeg tænkte, at Gud straffer mig for at ville have flere børn, og det var den samme tanke jeg fik, da jeg opdagede, at der var noget galt med hans ben, skriver Sarah Louise på sin blog og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Så vildt var Geggo og Cengiz’ bryllup: Fyrværkeri, helikopter og ‘X Factor’-optræden

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se Amalie Szigethy indrette børneværelse.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise taler ud om sextrang: Jeg kan ikke kende mig selv

- Jeg tænkte med det samme, nu sker det, nu bliver jeg straffet for min grådighed, og at jeg ikke bare kunne nøjes med to børn. Og sker der nogensinde noget med mine børn, så er det min skyld, fordi jeg var så grådig og ikke kunne nøjes med to. Jeg husker tydeligt, at deres far egentlig syntes, at to børn var nok, men jeg var besat af tanken om at få en stor familie, og jeg følte mig ikke som et helt menneske uden at få et barn mere.

Den tidligere 'Forsidefruer'-babe er ikke i tvivl om, at hun har det sådan på grund af sin hårde opvækst, som stadig hjemsøger hende og påvirker hende af og til, og hun er bevidst om, at det er noget, hun skal arbejde med.

LÆS OGSÅ: CHOK: Amalie Szigethy dropper stor satsning

LÆS OGSÅ: Blev Sarah Louise mobbet ud af ‘Forsidefruer’?

- Gennem min barndom var meget glæde ved noget som helst aldrig noget, som holdt særlig længe, og derfor er jeg nok blevet en lille smule angst for at miste det gode, der sker i mit liv. Nogle gange føles det næsten som om, at jeg bedre kan håndtere at have det lidt svært end at have det så godt. Og det er faktisk en smule skørt, for ved at gå og være bange for at miste alt det man har hele tiden, så nyder man det heller ikke 100 procent, slutter Sarah Louise på bloggen.

Men hun er langt fra alene. I kommentarfeltet vælter det ind med kommentarer fra følgere, der har de samme tanker som Sarah Louise, og de roser hende for at italesætte det på sin blog.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise taler ud om sextrang: Jeg kan ikke kende mig selv