'Forsidefruer' (Foto: TV3)
'Forsidefruer' (Foto: TV3)

Sarah Louise indrømmer: Jeg var i tvivl om ny sæson 'Forsidefruer'

Forholdet til en af de andre 'Forsidefruer' var ved at presse Sarah Louise ud af programmet.

I sidste uge kunne Realityportalen afsløre, at der kommer en tredje sæson af det populære TV3-program 'Forsidefruer'. Siden har fruerne en efter en bekræftet deres medvirken, og nu mangler kun Tina Lund at bekræfte sin medvirken. Da vi slap pigerne efter sæson to, var der da også en del drama omkring netop Tina Lund og de andre, og det gjorde faktisk, at Sarah Louise Christiansen overvejede at bakke ud af programmet.

- I starten vidste jeg ikke, om jeg ville sige ja, da der især er en person i programmet, jeg absolut ikke stoler på efter denne person har løjet om mig og i den grad svigtet som veninde, og jeg syntes, at det var svært at skulle sige ja til at være med i noget, hvor jeg vidste, jeg skulle omgåes en person, jeg faktisk ikke har lyst til at være i nærheden af, skriver Sarah Louise på sin blog og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Kold luft mellem Tina Lund og Sarah Louise

- Men heldigvis så er der også andre med i programmet, og vi får det bedste ud af situationen, og sådan er det sikkert på mange arbejdspladser. Man kan ikke med alle, og jeg går ikke på kompromis med min værdighed og de mennesker, som jeg lukker ind i mit liv. Der vil altid være giftige slanger i paradis, og det er oftest dem, der forsøger at skjule sig mest, der er aller mest giftige.

Sarah Louise skriver altså ikke, at det er Tina Lund, hun taler om, men da anden sæson sluttede, var der tvivl om, hvorvidt Sarah Louise havde nægtet at have Janni Ree og Amalie Szigethy med til Dubai, som Tina havde sagt til pigerne, eller om det i virkeligheden var Tina, der ikke ville have dem med.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise er skuffet over de andre ‘Forsidefruer’

'Forsidefruer' ødelagde venskabet

Sarah Louise og Tina har været venner inden programmet, men der skete nogle ting i programmet, som ødelagde venskabet, og Sarah Louise lagde ikke skjul på sin skuffelse over veninden, det bekræftede Tina overfor Realityportalen, da vi sidste år besøgte hende.

– Det er sjovt. Den jeg var tættest på, inden vi startede med ‘Forsidefruer’, det var Sarah Louise. Det er hende, jeg er længst væk fra nu, fortalte Tina Lund dengang.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Dét skete der med Tina Lunds øreringe

Forud for sæson to var de øvrige 'Forsidefruer' ellers enige om, at alt drama var omkring Sarah Louise, men i løbet af den sidste sæson tog holdningen en drejning, da Janni Ree følte, at Tina Lund beskyldte hende for at have stjålet Tinas øreringe ved Sarah Louises fødselsdag.

Under 'Forsidefruernes' ferie i Frankring kom der nogle ting på bordet, og Sarah Louise endte med at bryde sammen. Det resulterede i en konfrontation mellem de øvrige piger og Tina Lund, da hun inviterede dem på middag i sit sommerhus i slutningen af sidste sæson. Konflikten blev dog aldrig løst, så der er lagt op til spænding, når tredje sæson ruller over skærmen.

LÆS OGSÅ: Nyskilt Silas Holst scorer 'Paradise'-hunk