Sarah Louise afslører: Derfor sagde jeg farvel til 'Forsidefruer' - Her & Nu

Sarah Louise afslører: Derfor sagde jeg farvel til 'Forsidefruer'

Sarah Louise Christiansen fik nok af falsk drama i ‘Forsidefruer’ og starter i stedet snart med et andet tv-program, hvor hun også skal være sig selv.

Af Lykke Buhl - 29. september 2018 kl. 14:55

Sarah Louise skal som bekendt IKKE være med i den femte sæson af ‘Forsidefruer’, og nu afslører hun overfor Realityportalen, at det skyldes, hun ikke følte, hun måtte være sig selv i programmet.
SE BILLEDET: Sådan så ‘Robinson’-Sasha ud som mand
– Jeg fortryder absolut ikke ’Forsidefruer’, men altså når du laver sådan et program, så er meget af det også skuespil. For mig var det faktisk lidt svært, at der skal være så meget skuespil, det er bare ikke mig, jeg kan godt lide, at det er ægte. Jeg forstår godt, at man skal sige en masse grimt om andre for at få noget drama, men for mig er der også en grænse. Jeg vil helst ikke sælge min sjæl til djævlen, vel. Det er svært at holde dramaet nede med den flok, men jeg prøver at holde min egen sti ren og ikke pisse nogen af. Men det er svært ikke lige at give lidt igen, og man bliver også sådan lidt, hold nu op altså, hvad er det egentligt folk er sure over, der er jo ikke nogen konkrete eksempler, det er jo bare mudderkast.
LÆS OGSÅ: Amalie overvejer at droppe ‘Forsidefruer’: Jeg føler mig trådt på
Ifølge hende skaber nogle af de andre deltagere unødvendigt drama, fordi de er desperate efter at sikre fremtidig tid på skærmen.
– Det er jo ikke mig, der kæmper for en sæson 5, vel. Og vi snakker om kamp her, for hvis der ikke er det, så er der ikke så meget andet for nogle af dem her. Der var ikke kommet en sæson 5, hvis der ikke er seere, sådan er det jo. Så er der jo nogen, der vil gøre hvad som helst for at få det. Og det er jo ikke mig, for jeg er ude.
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-vinder er gravid igen

Laver mere tv som sig selv

Jannie Buch, der ernærer sig ved at udleje luksusboliger, og Sarah Louise er blev spurgt om, de vil medvirke i et iværksætterprogram sammen (Foto: Michael Stub).


Selvom den ikke står på ’Forsidefruerne’ længere for Sarah Louise, så mangler hun ikke tv-programmer at deltage i. Hun medvirker i et DR2-program sammen med blandt andet cremekongen Ole Henriksen, der handler om, hvorfor nogle børn klarer sig bedre end andre, når de har haft en hård barndom.
Og så byder flere produktionsselskaber i øjeblikket ind på idéen om et iværksætter-program med Sarah Louise og veninden Jannie Buch, der er søster til Just Eat-millionæren og den stridige løve i ’Løvens Hule’, Jesper Buch, og ikke mindst danner par med iværksætterguruen Martin Thorborg.
CHOK: ‘Familien fra Bryggen’-stjerne afbryder forlovelsen
Men Sarah Louise har ikke travlt med at springe ud i nye tv-projekter, for med ’Forsidefruerne’ har hun lært, at diverse tv-optrædener indledningsvist må underlægges en god portion eftertænksomhed.
– Det har været dyre lærepenge med ’Forsidefruer’, selvom det også har været meget, meget sjovt, og jeg også har lært rigtigt meget af det, så jeg vil gerne sørge for, at næste gang jeg kaster mig ud i noget, at jeg så har hjertet med også, ikk’. Det havde aldrig været min mening, at det skulle handle om druk og drama, vel. Men det var den drejning det tog, fortæller Sarah Louise om, hvorfor ‘Forsidefruer’ ikke er den type tv, hun skal lave igen.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Hun afløser Sarah Louise i ‘Forsidefruer’
LÆS OGSÅ: Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold
LÆS OGSÅ: HAHA: Reality-deltagers vilde tip til at holde længere i sengen