Sarah Louise afslører ny karriere

Den tidligere 'Forsidefruer'-babe drejer sin karriere i en helt ny retning.

Efterårets sæson af 'Forsidefruer' blev den sidste for Sarah Louise Christiansen, som meldte sig ud af programmet og  i næste sæson blivererstattet af Karina Von d’Ahé, det har efterladt plads i kalenderen til, at Sarah Louise kan kaste sig ud i en en masse nye projekter, og nu løfter hun sløret for sin nye karrierevej.

LÆS OGSÅ: Amalie overvejer at droppe ‘Forsidefruer’: Jeg føler mig trådt på

- En af projekterne kan jeg godt allerede afsløre nu, og det er, at jeg “lige om lidt” starter en foredrags tour op, hvor jeg rejser rundt i landet og møder jer alle sammen. Foredraget kommer til at hedde 'Krigerkvinden & Krænkeren' og handler i det store hele om min fortid, at være kvinde, at være udsat for en eller flere krænkere, og hvordan jeg har håndteret den slags, skriver Sarah Louise på sin blog og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Derfor er Karsten Ree slet ikke med i den nye sæson af ‘Forsidefruer’

- Mit håb er, at min historie kan bringe andre kvinder OG mænd styrke til at overkomme de udfordringer, der følger med i livet, når man er blevet krænket, og det er uanset, om det er i mindre eller større grad, og om man er ung eller gammel. Derudover håber jeg at medgive en portion inspiration i forhold til iværksætteri og bare generelt tro på sig selv her i livet.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Amalie, der har lidt svært ved forskellen på SAS og SARS

LÆS OGSÅ: Sarah Louise bekræfter: Dropper 'Forsidefruer' - men får nyt program

I blogindlægget understreger hun, at foredraget ikke bliver for sarte sjæle, og hun har tænkt sig at være ærlig og fortælle om sin barske fortid. Derfor er det heller ikke uden sommerfugle i maven, at hun drejer karrieren i en ny retning.

- Det er en vanvittig udfordring, men jeg er sikker på, at det også er både healende at dele, og jeg manglede selv i mine yngre år, en jeg kunne spejle mig i, og det vil jeg gerne give andre mennesker mulighed for at få med lige min historie, skriver Sarah Louise på bloggen.

Første foredrag bliver afholdt i København, og hun lægger datoen op på bloggen, så snart den bliver offentliggjort.

LÆS OGSÅ: Kold luft mellem Tina Lund og Sarah Louise fra ‘Forsidefruer’