Efter halvandet år er det slut: Sarah Grünewald flytter

Det er ikke med sin gode vilje, at ‘Vild med dans’-værtinden flytter fra drømmehuset i Valby.

Af Caroline Grønne Wigdal - 27. juli 2021 kl. 16:55

Det er en følelsesladet Sarah Grünewald, der deler nyheden om, at hun nu skal pakke flyttekasserne og forlade sit drømmehus i Valby.

Her flyttede hun ind den 4. marts 2020, som jo også var lige der, hvor coronapandemien lukkede Danmark ned. Og blandt andet derfor har den 37-årige ‘Vild med dans’-vært, model og skuespiller brugt enormt meget tid og knyttet mange minder til hjemmet.

LÆS OGSÅ: Forelsket ‘Bachelor’-babe åbner op: Sådan mødte vi hinanden

Det var nærmest en slags kærlighed ved første blik, da hun for første gang så hjemmet.

– Jeg kan huske at jeg, efter få skridt ind ad den første baggård, vender mig om og kigger på min to måneder nye kæreste, Ben, og mimer et: “ What the freaking f…”. For det lille og dog store gule orange stykke af Toscana, der lå der midt i Valby, kunne ikke andet end at tage pusten fra mig, og det kunne umuligt være mit, fortæller Sarah Grünewald i et opslag på Instagram.

LÆS OGSÅ: SE HER: Christian Degn viser kæresten frem

Da hun valgte at flytte til Valby, vidste hun godt, at det var på lånt tid, og at hun efter halvandet år skulle flytte ud igen. Dengang boede hun i en lejlighed på Tordenskjoldsgade, som også var basen på det tidspunkt, hvor hun blev skilt fra sin partner gennem fem år, Rasmus Backhaus, som hun har sønnen Luis med.

Bruddet med Rasmus var med til at gøre, at hun valgte at flytte, da hun trængte til at komme væk.

–  Der hang trods alt en skilsmisse i de høje herskabsvægge, en smule sorg, og dels også skyld og skam, og jeg havde endda så meget lyst til på et tidspunkt at flytte langt nok væk til at kunne starte på en frisk, fortæller Sarah i opslaget og tilføjer, at hun dog aldrig kom så langt væk.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Janni og Karsten på luksusferie

– Fem kilometer væk og med to haver var og blev det aldrig en flugt, men det blev det eventyr, jeg havde drømt om! Og lige meget hvad, så lukker jeg det kapitel glædeligt, lyder det.

I tiden efter skilsmissen har ‘Vild med dans’-værten kun fået det bedre, og nu kan hun altså se frem til et nyt kapitel i et nyt hjem. Huset i Valby er ikke til salg, da dets ejere vender tilbage og skal bo i det.

LÆS OGSÅ: Casper afslører: Jeg talte med Stine efter hjemkomsten

Læs mere om