Sangsild taler ud: Derfor blev jeg indlagt

Nu fortæller sangerinden Ke$ha endelig om sin indlæggelse, og hvad der har været galt med hende.

Rygterne svirrede, da den amerikanske sangerinde Ke$ha i slutningen af 2013 tjekkede ind på et afvænningscenter i nærheden af Chicago. Var hun deprimeret? Drak hun? Spiste hun ikke længere?

Selv sagde Ke$ha dengang, at de mange koncerter blev aflyst, fordi hun havde brug for tid. Tid til at lære at elske sig selv igen.

Men nu bekræfter hun, at der i sagens natur var tale om en spiseforstyrrelse. Intet mere, intet mindre.

- Arbejdet med min seneste plade, Warrior, var en ulykkelig proces, og det ødelagde mig fuldstændig, fortæller hun til det amerikanske magasin Teen Vogue.

- Jeg kæmpede som bare fanden for at holde det hele råt, men i sidste ende endte jeg med at promovere noget, der var langt fra det dyr, jeg gerne vil være, fortsætter den 27-årige sanger.

LÆS OGSÅ: Hitsangerinde dropper kæresten

En afgørende periode i livet 

I dag understreger Ke$ha, at hun ser tilbage på den tid som en afgørende periode i hendes liv.

- For at få et gennembrud, er du nødt til at have et sammenbrud, og jeg oplevede helt sikkert begge dele. Set i bakspejlet reddede det mit liv, indrømmer den unge sangstjerne.

Selv er hun ikke i tvivl om, hvad der forårsagede den slemme spiseforstyrrelse.

- Tingene blev værre, fordi jeg er i en industri, hvor folk fotograferer din krop, zoomer ind, forstørrer det op og sætter det på forsiden af et magasin. Og folk skriver nogle forfærdelige kommentarer.

LÆS OGSÅ: Gaderæs ender helt galt for dansk stjerneskud

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.