Sandys slankekur går ikke som forventet

At tabe 15 kg på 11 uger var Sandys mål. Dette er dog ikke lykkedes for den tidligere paradiso, hvilket hun er dybt utilfreds med.

I november besluttede Sandy Esko sig for at gå på stram diæt. Nu er helt præcis 12 uger og 3 dage gået, og den målrettede paradise-vinder er bestemt ikke tilfreds.

- Jeg er bare super målrettet og gør det, der skal gøres, når jeg træffer en beslutning. Men jeg synes ikke, at 15 kilo på 12 uger er særlig godt gået, skriver Sandy på sin blog i mandags.

Sandy startede slankekuren med høj motivation og startede med at smide 7 kilo på 30 dage. Hun satte sig et mål om, at når der var gået 11 uger, skulle hun have tabt 15 kg. Hun var lige ved at nå målet, men så skete der en drejning.

- Da der var gået præcis 11 uger, manglede jeg 300g, og så tog jeg næsten 2 kilo på! Dem har jeg nu brugt halvanden uge på at smide, og jeg har nu tabt mig 15 kg på 12 uger, fortæller hun på bloggen.

LÆS OGSÅ: Sandy Esko springer ud som foredragsholder

Hjælper at sige det offentligt

Efter først at have skrevet om sin frustration mandag på bloggen, har Sandy fåetmange reaktioner fra folk, som synes, at hun sagtens kan være tilfreds med resultatet. Derfor har hun på bloggen tirsdag forklaret sig:

- Jeg har ikke en spiseforstyrrelse nej, jeg har en blogforstyrrelse. Det betyder, at når jeg offentligt siger: "Nu skal jeg i form", ja, så skal jeg i form! Og der er ingen undskyldninger eller undtagelser. Min motivation for mit vægttab, har primært været jer! Det er skide smart, fordi nu føler jeg, at det forventes af mig, at jeg gør det godt, hvilket ligger et stort pres, som motiverer mig.

Sandy ser dog også noget positivt ved sit vægttab. Nu kan hun nemlig få lov til at gå ud og shoppe. Det glæder hun sig meget til.

Læs mere om Sandy og hendes vægttab på bloggen.

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.