Annemarie Sandra og datteren Mynthe (Foto: Krestine Havemann)
Annemarie Sandra og datteren Mynthe (Foto: Krestine Havemann)

Sandra er ny i 'De unge mødre': Blev selv fjernet som 10-årig

Sandra har været meget igennem, og netop derfor er det vigtigt for hende at være en god mor for datteren Mynthe.

I den 28. sæson af 'De unge mødre', som har premiere på Kanal 4 i aften, møder vi tre nye mødre. Den ene af dem er 21-årige Sandra fra Aarhus, som er mor til datteren Mynthe på 1 år. Sandra har boet på et bosted i Aarhus, siden hun fandt ud af, at hun var gravid, og indtil datteren var 8 måneder.

I programmet møder vi Sandra, mens hun stadig bor på bostedet, som er for familier, der ikke har andre steder at bo, og der er tilknyttet personale. Men den unge mor er træt af stedet, og hun føler sig meget overvåget af kommunen, og så føler hun en vedvarende trussel for at få fjernet datteren Mynthe, men hun gør alt, hvad hun kan for at bevise, at hun kan være en god mor.

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa afslører ny diagnose: Jeg er psykopat 

- Jeg boede på bostedet de første 8 måneder, fordi kommunen mente, det var bedst. Desværre var det ikke en god oplevelse for hverken mig eller min datter. Jeg følte mig udsat og dårligt behandlet på det bosted der og blev talt ned til og talt bag om ryggen på. Derfor blev det rigtigt skidt oplevelse, forklarer Sandra overfor Realityportalen.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan møde Sandra i 'De unge mødre'.

STORT GALLERI: Sådan foregik ‘De unge mødre’-Sandras bryllup

Nu er alle parter tilfredse

Derfor er hun lykkelig for, at hun i dag bor for sig selv, selvom kommunen stadig er inde over. Den dag i dag består kontakten med kommunen dog i form af ugentlig kontakt til noget, der kaldes Vuggestedet, som er en slags tilsyn fra kommunen, der vejleder og støtter unge i rollen som mor.

- Altså som det er lige nu, fungerer det rigtig fint, alle parter er tilfredse, og der bliver arbejdet med de fokuspunkter, der er i spil, fortæller Sandra.

Hun er i dag glad og taknemmelig for den støtte, hun får fra kommunen, og en af årsagerne til, at hun har meldt sig til 'De unge mødre', er netop, at hun gerne vil vise, at der ingen skam er i at modtage hjælp.

LÆS OGSÅ: Ung mor ville steriliseres: Nu er hun gravid

Gik ud af skolen som 10-årig

Sandra kæmper nemlig for at blive den bedste mor for sin datter Mynthe, og selvom hun er alene om opgaven, fordi Mynthes far ikke ønskede at være far, og de derfor ikke har kontakt til ham, så er hun fast besluttet på at bryde sin egen sociale arv.

- Jeg på barsel frem til august. Derefter er planen at påbegynde skole eller arbejde. Jeg ville rigtigt gerne have et fuldtidsarbejde på sigt. Jeg har desværre ikke en afgangseksamen fra Folkeskolen, fordi jeg ikke færdiggjorde den, da jeg gik ud af skolen som 10-årig, da jeg blev fjernet hjemmet. Så det er det, der på sigt er min plan at få gennemført, så jeg kan tage en videregående uddannelse, forklarer Sandra, som ikke ønsker at gå i dybden med anbringelsen, da det bringer dårlige minder frem hos den unge mor.

Frem til til sin fødsel gik Sandra på Alléskolen i Aarhus, som er en skole for folk mellem 16 og 30, der aldrig har fået taget Folkeskolens afgangseksamen, og hvor man kan få ekstra støtte i undervisningen og hjælp til lektierne. Sandra drømmer om at blive skuespiller eller at komme til at arbejde med børn eller noget kreativt.

Man kan følge Sandra i 'Se unge mødre' fra i aften kl. 20.00 på Kanal 4.

LÆS OGSÅ: Ung mor endt i kørestol efter vildt vægttab: Jeg kunne ikke huske min mand