Sand TV måtte have Joy og Mia for enhver pris

Det var under Joys deltagelse i 'Singleliv', at Sand TV kom på ideen 'Mig og min mor', men Joy takkede i første omgang pænt nej tak.

Joy og Mia har ikke gjort meget for deres berømmelse. Gennem deres hverdagscharme, er tilbuddene kommet helt af sig selv.

- Under optagelserne til 'Singleliv' fik Sand TV den ide at lave 'Mig og min mor', og vi blev tilbudt et nyt program, fortæller Joy til Realityportalen.

Reaktionerne og kommentarene fra 'Singleliv' havde været så voldsomme, at de to takkede nej. Men det blev der lavet om på.

LÆS OGSÅ: Gustav vil være med i 'Vild med dans'

Et par nye bryster forenede parterne

Joy begyndte med ideer om, at hende og Mia skulle have lavet nye bryster sammen, og mente, at det kunne være spændende tv.

- Jeg fik så en ide om at få lavet større bryster, og dengang kontaktede jeg SBS med den ide, at det kunne være interessant for et blad eller andet, siger Joy.

SBS ville dog have pigerne for sig selv, så mor og datter blev igen tilbudt at komme med i 'Mig og min mor', og denne gang takkede de ja tak.

LÆS OGSÅ: Mia er vred på SBS TV 

'Singleliv' kickstartede karrieren

'Mig og min mor' er ikke det første program, som har sat Joy og Mia på skærmen. Joy var jo som bekendt også med i 'Singleliv', hvilket dog var lidt af en tilfældighed.

- Jeg mødte tilfældigt en pige i en hundegård, hvor jeg lufter Lucas (red. hendes hund), og hun sagde, jeg skulle melde mig 'Singleliv', fordi, hun synes, jeg var ret sjov. Jeg ved ikke. om hun mente det, men jeg fik da modet, og er par dage efter sendte jeg en ansøgning afsted omkring hvem jeg var og sådan, fortæller Joy.

Og selvom programmet ikke søgte deltagere, kom hun hurtigt ind i varmen og tog mor Mia med.

- Det var mig, der hev min mor med ind i alt det her, griner Joy, mens hun tilføjer, at 'Mig og min mor' er det bedste program, hun har deltaget i.

'Mig og min mor' har netop haft sæsonafslutning, og pigerne har meddelt, at det var deres sidste sæson, men mon ikke, at de to får sig charmet til at medvirke i et nyt tv-program.

LÆS OGSÅ: Chok: Joy og Mia stopper i 'Mig og min mor'

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.