Særudgave af 'De unge mødre': Fra ung mor til ung mand - Her & Nu

Særudgave af 'De unge mødre': Fra ung mor til ung mand

Line Sofie deltog i ‘De unge mødre’ i 2012, men siden er navnet blevet skiftet ud med Esben, og nu kan hele hans forvandling ses i en særudgave af ‘De unge mødre’ på tirsdag.

Af Jeanet Rosenkjær Horstmann - 18. september 2013 kl. 20:25

Kanal 4 har gennem i et helt år fulgt Esbens liv tæt og været med ham i Tyskland, da han gennemgik det kønskorrigerende indgreb. Det er der nu kommet en dokumentar ud af, som sendes tirsdag den 24. september, det skriver Kanal 4 i dag i en pressemeddelelse.
Esben fik sønnen Axel som 16-årig, og han har sidenhen valgt at gennemgå en kønskorrigerende operation. Noget, som Esben har ønsket længe.

-Jeg har altid følt mig anderledes end alle andre, og aldrig tænkt på mig selv som en pige. Men hvor underligt det end kan lyde, har jeg aldrig vidst, at det var en reel mulighed at ændre på sin krop på den måde indtil for omkring halvandet år siden, hvor jeg så en dokumentar om nogle andre trans-mænd. Da jeg først indså, at der var en løsning på problemet, var jeg helt sikker på, at det var det, jeg skulle. Det er svært at være dreng, når alt ved ens krop er forkert”, siger Esben og fortsætter:
-Ingen kaster sig hovedkuls ud i noget så alvorligt som en transition, uden at have tænkt sig rigtig, rigtig grundigt om først. Men da jeg efter et helt livs frustration fandt ud af, at min manglende relation til min krop skyldtes, at jeg var transkønnet, blev jeg nødt til at gøre noget ved det. Jeg havde ikke lyst til at være én dag længere i min krop, som den ved en fejl var skabt, og jeg havde brugt rigeligt mange år på at tænke. Derfor satte jeg meget hurtigt handling bag mine tanker. Det har jeg aldrig været i tvivl om var det rigtige.
Se Esbens forvandling i programmet ‘De unge mødre’ Special: fra ung mor til ung mand” tirsdag den 24. september kl. 21.00 på Kanal 4.
LÆS OGSÅ: Ung mor skifter køn
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.