Så syg er von Trier: Kan ikke holde på en kop

Den 66-årige instruktør er endelig kommet i behandling for Parkinsons Sygdom

I december fortalte Lars von Trier i et interview med Weekendavisen, at han var blevet ramt af en "konstant rysten" og derfor skulle udrededes af lægerne.

Nu meddeler filmselskabet Zentropa, at den 66-årige instruktør har fået konstateret Parkinsons Sygdom.

SE VIDEOEN: Første smugkig på "Riget Exodus"

- Lars er ved godt mod og er i behandling for sine symptomer, og arbejdet med at færdiggøre "Riget Exodus" forsætter som planlagt. Sygdommen betyder, at Lars kun i begrænset omfang deltager i interviews op til premieren senere på året, siger producent Louise Vesth.

LÆS OGSÅ: Von Triers vilde kærlighedsliv

Da han talte med Weekendavisen var han så dårlig, at han ikke kunne holde på en kaffekop.

På det tidspunkt var han i tvivl om det var en bevirkning af den angstmedicin, han tager.

LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe hædrer Lars von Trier

- Det kan også være Parkinson, men nu skal jeg til en udredning, så må vi se. Det er sindssygt irriterende, især fordi jeg er blevet meget forfængelig omkring det. Jeg bryder mig ikke så meget om at gå ud mere, jeg er bange for, om jeg kan finde ud af at få kreditkortet igennem oppe i Brugsen. Så bliver jeg hjemme. Når jeg er alene, mærker jeg det ikke, og det er farligt i sig selv. Jeg murer mig inde. Til gengæld har jeg taget corona med knusende ro. Det har ikke rørt mig overhovedet, sagde Lars von Trier til Weekendavisen.