Så dårlig er 'De unge mødre'-Lunas økonomi

Den unge mor til tre har opretholdt en facade af, at hun havde styr på sin økonomi. Men nu må hun gå til bekendelse for at få hjælp til at komme videre.

I lang tid har 'De unge mødre'-stjernen Luna Munk holdt hemmelig for omverdenen og hendes nærmeste, hvor skidt det egentligt stod til med hendes økonomi. Men nu skal der ryddes op engang for alle, og derfor har hun bedt 'Luksusfælden' om hjælp.

I aften er hun derfor med i programmet, hvor eksperterne Sesilie Munk-Stenderup og Kenneth Hansen viser hende, hvor hovedløst hun har brugt sine penge og hvor stor, hendes gæld faktisk er.

LÆS OGSÅ: 'Luksusfælden'-deltagere raser over programmet

Selv er Luna hurtig til at skyde skylden på sin ekskæreste Søren, som hun optog lån for, men eksperterne vil have hende til at indse, at den situation, hun står i, er hendes egen skyld.

For lige inden eksperterne kommer på besøg, har Luna brugt svimlende beløb på nye ting til den lejlighed, hun er på vej til at flytte ind i. Og så har hun besøgt den lokale slagter intet mindre end 146 gange det seneste år og insisterer på at betale hele regningen, når hun er med veninderne ude at spise.

LÆS OGSÅ: Fra millionær til hjemløs: Her har du set 'Luksusfælden'-deltager før

Så på trods af, Luna får udbetalt over 28.000 kroner hver måned - vel at mærke som studerende - så har hun stadig et stort overforbrug hver evig eneste måned. Og så har hun en samlet gæld på hele 821.000 kroner, som hun stort set intet ejer for.

- Du står - underskyld, jeg siger det - i lort til halsen, forklarer Kenneth og understreger:

- Du er ikke i en position, hvor du overhovedet har mulighed for at gå ind i en butik og købe noget. Det er sådan, din virkelighed er!

Herunder kan du se Kenneth give Luna en opsang

Du kan se hele afsnittet af 'Luksusfælden' i aften kl. 20 på TV3 eller på Viaplay allerede nu.