Ruud (FOTO: TV 2)
Ruud (FOTO: TV 2)

'Landmand'-Ruud har droppet Emma og fået ny kæreste

Emma var alligevel ikke noget for Ruud, men til gengæld har han fundet kærligheden med en anden af ansøgerne fra programmet.

I 'Landmand' søger kærlighed' valgte Ruud Emma fremfor Carina, og han bedyrede, at han gerne ville være kærester med hende, og det regnede han med, at de ville blive indenfor kort tid. Sådan gik det dog ikke, det skriver BT i dag.

- Et par uger efter optagelserne vendte det 180 grader. Jeg fandt ud af, at hun var en helt anden person, end den jeg havde lært at kende. Hun var alligevel ikke min type, hun går rigtig meget i byen, så der var nogle personlige ting, som jeg ikke var så interesseret i, siger han til BT.

Ruud valgte derfor at droppe Emma for at komme videre og jagte kærligheden på ny.

'Landmand'-Dennis afvist: Jeg spiste ikke i 14 dage

Ruud: Jeg kan endelig være mig selv

Det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning, for kun to uger efter bruddet med Emma, mødte Ruud den 20-årige landmandselev Malou til en festival. Det viste sig, at Malou faktisk havde skrevet et brev til Ruud i TV 2-programmet, men det blev sendt for sent og kom altså ikke med i programmet.

Men kærligheden sejrede alligevel for parret, som nu har været sammen i to måneder, og Ruud er meget optimistisk omkring deres fremtid.

- Hun er rimelig moden, vi har det sjovt sammen, og tiden går sgu stærkt. Jeg kan endelig være mig selv for en gangs skyld, og jeg kan også finde ud af at sige fra, siger landmanden til BT.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Jens føler sig misforstået på tv

Malou: Alt er perfekt

Han understreger, at det er en stor fordel, at Malou også selv er indenfor erhvervet, hvilket gør det nemmere for hende at forstå, og hun kunne godt forestille sig at flytte ind hos Ruud på gården. Og Malou er tilsyneladende enig og meget glad for sin landmands-kæreste.

- Alt er perfekt, jeg har en dejlig familie, dejlige venner, et fantastisk arbejde, nogle super skønne dyr og den bedste kæreste, som accepterer mig og alle mine dyr!  Kunne ikke ønske mig mere lige nu, skriver hun på sin Instagram. Se Malou herunder:

LÆS OGSÅ: Landmand-Claus har fundet kærligheden

LÆS OGSÅ: Landmand-Claus: Derfor kysser jeg på damerne

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.