Rosa hepper hele vejen til Paris: Kom så Jonas

Rosa fra 'Den store bagedyst' er begyndt at interessere sig for Tour de France af en helt bestemt grund.

Den nærmest ukendte Jonas Vingegaard slog sensationelt sit navn fast i Tour de France 2021, hvor han endte på podiet i Paris som den næstbedste i verdens hårdeste cykelløb.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-stjerne i grim ulykke

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Simone Hvenegaard og Philip May snakker om deres fremtidsplaner og om at være forældre til ‘Vi elsker 90’erne…

I år er 25-årige Vingegaard blandt favoritterne, når det går løs fra 1. juli i København. Og her er Rosa Kildahl klar til at heppe på sin svigersøn sammen med datteren Trine og barnebarnet Frida på to år. Stoltheden lyser ud af 64-årige Rosa Kildahl, når hun beretter om sin seje svigersøn fra Glyngøre i Nordjylland, som hun sidste år fulgte langs nogle af de franske etaper.

LÆS OGSÅ: Iben Hjejle og Lars Ranthe sammen i ny hitserie på Viaplay

– I år har jeg tænkt mig at tage med hele vejen rundt, forsikrer den populære bagedystdeltager fra 2017 til HER&NU.

– Vi laver vores eget program, og vi skal opleve en stor del af etaperne. Jeg fungerer som au pair for mit barnebarn, siger Rosa om sin særlige opgave.

LÆS OGSÅ: Caroline Wozniacki afslører graviditet

Rosa har aldrig tidligere interesseret sig for cykelløb, indtil hun sidste år for første gang oplevede touren på klos hold.

– Jeg blev rørt, stolt og kunne ikke forstå, at det var sandt, da han stod der på podiet i Paris. Først senere fandt jeg ud af, hvilken kæmpe præstation der var tale om, forklarer hun ærligt.

Artiklen fortsætter under billedet...

Den 175 centimeter høje og 60 kilo tunge svigersøn er udstyret med en fantastisk fysik, der gør ham i stand optage ilt i blodet i særlig høj grad. Det har målinger vist, og det betyder, at han kan give konkurrenterne baghjul under ekstreme udfordringer bjergene. Han bliver med andre ord ikke træt så hurtigt, men fysikken er ikke alt. Den mentale del skal også være plads, og her kommer hans familie ind i billedet.

LÆS OGSÅ: HAR DU SET DET? TV 2-klip er gået viralt

– Vi skal sikre, at alt er godt med Trine og Frida, så han ikke skal tænke på det. Det er ligesom vores opgave, og det lykkedes jo meget godt sidste år, siger Rosa, der ikke forventer at komme tættere på Jonas, end hun kan hilse på ham, når han kører forbi under det tre uger lange løb, der slutter i Paris 24. juli.