Tv-nisser fra julekalenderen 'Tinka' har fundet sammen
Neel Rønholdt og Esben Dalgaard gør sig som kærester i sæson to af 'Hånd i Hånd'.
Man kan ikke sige Neel Rønholdt og Esben Dalgaard uden også at sige Nille skrædder og Grot fra Minedalen, som er de seneste roller, de spillede i TV 2 julekalenderen 'Tinka og Kongespillet'. I julekalenderen var der ikke lagt op til romantik mellem de to karakterer, men det er der i sæson to af tv-serien 'Hånd i Hånd', som har premiere i dag kl. 21.00 på TV 3 og Viaplay.
I sæson to af den anerkendte kærlighedsserie 'Hånd i Hånd' møder vi igen Anders og Lise, men nu et år efter, at de er blevet skilt. Anders (Esben Dalgaard) har fået en ny kæreste, som i serien er Neel Rønholdt.
LÆS OGSÅ: 'Badehotellet'-skuespiller indrømmer: Jeg var castet til en anden rolle
Trods Lise og Anders beslutning om at gå fra hinanden, og at Anders har fået en ny kæreste, ender de alligevel i seng sammen – og da de er nødt til at finde svar på deres genopdagede følelser, vælger de at søge hjælp hos deres tidligere parterapeut. Her gennemgår de året, der er gået; hvem de hver især er blevet - uden hinanden; Hvordan de har tacklet misforståelser, nye familiemedlemmer og alt dét, der følger med i en skilsmissepakke.
LÆS OGSÅ: Jackie Navarro åbner op om sin næste operation
Det store spørgsmål er nu: Tør de satse på hinanden igen? Skal de give kærligheden en ny, men risikabel chance? Eller forblive de perfekte skilsmisseforældre for datteren Alba?
Se tv-serien og skuespiller-kæresteparret Esben Dalgaard og Neel Rønholdt i aften på TV 3 eller Viaplay.
LÆS OGSÅ: Remee afslører Mathildes overraskende diæt
LÆS OGSÅ: Endeligt opgør: Janni og Amalie i møde med konfliktmægler