Rørt Margrethe mindes Henrik: Han ville være stolt

Dronningen havde ikke forestillet sig, at hun ville blive så rørt.

Dronning Margrethes humør var lige så varmt som det skønne sommervejr, da hun i sidste lørdags besøgte Christianshavn et par stenkast fra Amalienborg.

LÆS OGSÅ: Kongehuset reagerer: Vi er dybt rystede

På selvsamme dag som prins Henrik ville være fyldt 88 år, blev en lyrikpris for første gang uddelt i hans navn. Prins Henrik Prisen er skabt til at anerkende danske digtere, og præcis det formål rørte dronning Margrethe, der om nogen ved, hvor meget digtskrivningen betød for hendes mand. Det fortalte hun, efter hun havde overrakt prisen og forlod arrangementet.

LÆS OGSÅ: Landmand Ole skilt fra Gitte: Savnede swingerklubben

– Det var faktisk en meget stor oplevelse, og især var det noget, jeg aldrig havde forestillet mig, at man ville gøre, så jeg er virkelig rørt over, at man ville lave den pris i min mands navn. Jeg tror, det ville have glædet ham meget. Han ville have været stolt, sagde dronningen med et smil og kiggede ned i jorden.

Majestæten var selv opmærksom på, at det netop var på prins Henrik fødselsdag, hun overrakte prisen, og det bragte uden tvivl minderne frem. Hun smilede stort, mens der blev fortalt anekdoter og minder om hendes afdøde prins, kunstner og levemand i Dansk Forfatterforenings lokaler.

LÆS OGSÅ: Christianes sorg: Har mistet barnet

– Det her kan man da vist kalde en måde at mindes på. Jeg tænker meget på, at det ville have gjort ham stolt, at man ville huske hans digte på den måde ved at bruge hans navn til en pris. Det kan ikke være bedre, sagde dronningen efterfølgende.

Prins Henrik Prisen blev uddelt til digteren Klaus Høeck, som foruden statuetten med prins Henriks skulptur modtog 300.000 kroner.