Røde næser og rørende besøg: Se Mary som klovn for en dag

11-årige Agnes gjorde et stort indtryk på kronprinsesse Mary.

Af Nikolaj Vraa - 4. december 2022 kl. 11:55

Med godnathistorie, tryllestøv og ballondyr blev indlagte børn på Herlev Hospital tirsdag i sidste uge sendt trygt afsted til drømmeland af kronprinsesse Mary.

LÆS OGSÅ: ‘Tinka’ blev mobbet: Jeg skilte mig ud

Sammen med Sally og Viola fra Danske Hospitalsklovne overraskede kronprinsessen før sengetid med et besøg på børneafdelingen. Først var de hos en familie på en sengestue og efterfølgende læste Mary højt for en gruppe indlagte børn, som var samlet i opholdsstuen.

Iført klovnenæse læste kronprinsesse Mary godnathistorie for børnene. (Foto: Danske Hospitalsklovne)

Kronprinsesse Mary blev budt velkommen af 11-årige Agnes, der desværre færdes hjemmevant på hospitalets hvide gange, fordi hun ofte er indlagt på grund af sine medfødte sygdomme, cerebral parese og en sjælden form for epilepsi.

Agnes, 11, modtog Mary med en blomsterbuket med klovnenæser. (Foto: Danske Hospitalsklovne)

Agnes har kendt hospitalsklovnene, siden hun var helt lille, og de har været en tryg hånd at holde undervejs.

LÆS OGSÅ: WOW: Geggo afslører svimlende husleje

– Sammen med min fysioterapeut på den skole, hvor jeg går, har jeg trænet at neje. Jeg var meget nervøs, men kronprinsessen var sød og imødekommende. Det
var også dejligt at se hospitalsklovnen Sally, som jeg ikke har set i seks år. Vi græd begge to, og jeg havde lavet en gave af perler til hende, fortalte Agnes bagefter.

Sammen med hospitalsklovnene spredte Mary godt humør på Herlev Hospital. (Foto: Danske Hospitalsklovne)

Foreningen Danske Hospitalsklovne tæller i dag 61 hos- pitalsklovne og 12 lærlinge, der er i gang med den halvandet år lange uddannelse. De arbejder for at styrke livsglæden og livsmodet hos indlagte børn og familier, så de bedre kan stå sygdomsforløbet igennem.

LÆS OGSÅ: WHAT: Sine må udskyde fertilitetsbehandling efter ‘Robinson’