Tina (Fotograf: James Thisted)
Tina (Fotograf: James Thisted)

’Robinson’-Tina: Jeg har forandret mig siden 'Paradise Hotel'

Tina tonede i 2011 frem på skærmen i ’Paradise Hotel’, og for tiden indtager hun skærmen i ’Robinson Ekspeditionen’. Men det er ikke den samme person, som seerne kan opleve.

Det er snart fire år siden, at Tina Bianca Mosekjær Madsen tabte til Nick i finalen i ’Paradise Hotel 2011’. Siden er der sket meget med reality-deltageren.

– Jeg har udviklet mig rigtig, rigtig meget, siden jeg var med i ’Paradise Hotel’. Jeg er gået fra at være en ung partypige, som skulle ud at give den gas, til at være en voksen kvinde, der ved præcis, hvad hun vil med sit liv, fortæller Tina til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: BREAKING: ‘Paradise’-babe medvirker i årets ‘Robinson’

Vil ikke deltage som par

Den smukke jyde har gjort sig mange overvejelser, inden hun tog af sted på årets 'Robinson Ekspedition'.

– Jeg var ikke mere end 24 år dengang, jeg deltog i ’Paradise’, og nu er jeg snart 29 år. Jeg har tænkt meget over min fremtoning på tv, altså, min sprogbrug og generelt måden at tale til andre mennesker på. Det gjorde jeg ikke på samme måde under ’Paradise Hotel’, siger hun.

Selvom Tina sætter pris på at udfordre sig selv og kæmpe for overlevelse på en øde ø, så ville hun ikke bare takke ja til endnu et 'Robinson'-eventyr.

– Jeg kunne godt overveje det, men så skulle det være alene. Når man tager af sted med sin partner, kan man ikke være 100 procent egoistisk og spille spillet, fordi man altid tænker på den anden, fortæller Tina.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-finalist: Det er ikke længere underholdning

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.