'Robinson'-baby på vej

2015 bliver et godt år for Patrick Lønsmann, for han bliver nemlig far.

Søndag den 26. oktober 2014 vågnede Patrick Lønsmann op til en glædelig nyhed. 'Robinson'-deltageren fra 2013 fik nemlig denne morgen at vide, at han skulle være far.

- Min hustru Stella gik ud for at tage en graviditetstest. Det har hun gjort så mange gange gør, hvor testen har været negativ, så jeg var egentlig lidt ”ligeglad”. Da hun kom ind i soveværelset igen, satte hun sig på sengen og sagde, at jeg lige skulle se det her. Jeg tog derfor testen i min hånd og kunne godt fornemme, at der var to streger, men jeg tænkte ikke så meget over det, fortæller Patrick til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Det var mere Stellas reaktion, som gjorde, at jeg kom til mig selv. Hun var let smilende, sad med hænderne for ansigtet og var en smule forvirret. Her gik det rigtig op for os, og vi var begge rigtig glade, men vi havde stadig svært ved at tro på det, fordi vi har forsøgt i rigtig lang tid, men uden held. Det er derfor i sandhed et ønskebarn, som vi venter os.

LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Patrick: Det var fair, at jeg røg ud

Kan ikke vente

Det er ikke kun glæde, der fylder de kommende forældre, men også spænding. Noget af spændingen er dog blevet indfriet, for parret valgte at tage til en privat scanningsklinik for at få lavet en kønsscanning. Patrick og Stella skal være forældre til en lille fyr.

- Alt så rigtig godt ud, så det er vi super glade for. Det, jeg glæder mig mest til ved at blive far, er at blive en god far, som opdrager et godt menneske, der får et langt og lykkeligt liv. Jeg glæder mig til alle oplevelserne, som at ligge med den lille på sofaen og nyde båndet mellem far og søn, at spille masser af fodbold med ham, og at han forhåbentlig i en tidlig alder bliver fodbolddommer som jeg selv.

Da Patrick meldte sig til 'Robinson'kastede han sig ud i nye udfordringer, og det gør han også, når han skal indtage rollen som far. Patrick bliver ikke den perfekte far fra dag ét, erkender han.

Stella har termin den 1. juli 2015, og den kommende mor glæder sig ligeså meget som den kommende far.

LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Mikkel: Jeg følte mig klar til finalen

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.