Foto: Getty Images
Foto: Getty Images

Efter Rob Kardashian-læk: Kylie Jenners telefonnummer blokeret

Teleselskabet har været tvunget til at tage drastiske midler i brug på grund af Rob Kardashian.

Tidligere på ugen skabte Rob Kardashian igen problemer for sin populære realityfamilie. Da familien arrangerede et baby shower for den kommende far, valgte de ikke at invitere Blac Chyna, der er mor til hans kommende barn. Og det fik ham helt op i det røde felt.

Rob Kardashian delte lillesøsterens telefonnummer med hele verden. (Foto. Twitter)
Rob Kardashian delte lillesøsterens telefonnummer med hele verden. (Foto. Twitter)

Derfor valgte han at hævne sig ved at gå på Twitter og delte lillesøster Kylie Jenners telefonnummer med alle brugerne på det sociale medie. Og det fik med stor sandsynligheden Kardashian-søsterens telefon til at gløde.

Rob Kardashians tweets er i skrivende stund delt mere end 76 tusinde gange, og hos Verizon, der er Kylie Jenners teleselskab, har man derfor været tvunget til at tage drastiske midler i brug.

LÆS OGSÅ: Rob Kardashian: Tyk igen og single?

Suspenderer nummeret

Ifølge TMZ har teleselskabet i første omgang valgt at blokere nummeret, så det ikke længere er i brug. Det er ganske normalt at gøre, når en bruger kontakter dem og siger, at de bliver chikaneret. Men Verizon går alligevel et skridt videre end hos normale brugere.

Normalt er et telefonnummer utilgængeligt i 50 dage, efter det har været lukket. Men i dette tilfælde har Verizon valgt at tage telefonnummeret af markedet i et helt år, hvor hverken Kylie eller andre interesserede brugere kan vælge at gøre brug af det, skriver mediet.

Mor Kris Jenner er angiveligt meget vred på Rob Kardashian efter hans seneste stunt, og derfor har vi formentligt heller ikke hørt det sidste i denne sag. Og det er formentligt heller ikke sidste gang, at Rob Kardashian skaber problemer for tv-familien.

LÆS OGSÅ: Rob Kardashian: Derfor droppede jeg Kims bryllup

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.