Ritt Bjerregaard død: Havde lagt en plan for sin død

Ritt Bjerregaard er ikke længere blandt os.

Af Rikke Lynge og Louise Vilsbøl - 22. januar 2023 kl. 9:26

I går sov 81-årige Ritt Bjerregaard ind i sit hjem på Østerbro i København, mens hun var omgivet af sine nærmeste. Det oplyser hendes pårørende til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang indrømmer: Jeg hadede Hollies far

Ritt Bjerregaard har en lang politisk karriere bag sig og blev for første gang valgt ind i folketinget i 1971 for Socialdemokratiet. Hun har blandt andet været overborgmester i København og undervisningsminister.

LÆS OGSÅ: Anne Linnets gave: Tog Ritt Bjerregaard på sengen

Den tidligere politiker fik tilbage i 2015 konstateret kræft, der i første omgang kunne bortopereres, men det kom tilbage, og de seneste år har hun levet med sygdommen og stoppede behandlingen, da hun blev konstateret uhelbredeligt syg.

Da Ritt Bjerregaard forrige år udgav sin fjerde og sidste erindringsbog, var det en milepæl for hende, og selvom hun ikke håbede, at døden lurede lige om hjørnet, så fortalte hun, at hun havde nået det, hun skulle.

Ville selv bestemme

Til Berlingske har Ritt Bjerregaard udtalt, at når tiden var inde, ville hun gerne have lov til at bestemme sin egen død.

– Jeg vil drikke en god flaske champagne, spise de nødvendige piller, gå i seng og ikke vågne mere, fortalte hun til avisen.

LÆS OGSÅ: CHOK: Paradiso måtte flygte fra brand

Ritt Bjerregaard var dog livsglad til det sidste, og i det sidste interview, HER&NU lavede med hende i november 2021, fortalte hun, at hun stadig nød livet.

– Jeg har kræftceller i lungerne, og de forsvinder ikke. Jeg har været så heldig indtil nu, at de vokser meget langsomt, men de vokser. Jeg går til scanning en gang om året, og lige pludselig så klarer jeg det ikke mere, men så længe jeg kan, så lever jeg med kræften. Nu har jeg fået skrevet alle de fire bind, og det var i meget høj grad meningen, at det skulle ske. Jeg håber ikke, jeg skal dø i morgen, men jeg står lidt derude og vifter. Jeg sørger bare for at have det så godt som overhovedet muligt.

LÆS OGSÅ: Janni Ree til Reality Awards: Jeg ringer til politiet

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Ritt Bjerregaard (@ritt_bjerregaard)

Læs mere om