Rikke Gøransson og Oliver Bjerrehuus. (Foto: Janus Nielsen)
Rikke Gøransson og Oliver Bjerrehuus. (Foto: Janus Nielsen)

Rikke Gøransson afslører: Derfor blev jeg psykoterapeut

At være 'Paradise'-vært er ikke Rigge Gøranssons eneste job, og det er der god grund til.

Der er sket meget for Rikke Gøransson under det seneste år, hvor corona-pandemien har hersket. En af de ting er, at hun er blevet uddannet psykoterapeut, det fortæller Rikke i et afsnit af Christian Fuhlendorffs podcast-serie ‘Hva Så?!’.

Men hvorfor vælger en vært på 'Paradise Hotel' at uddanne sig til psykoterapeut, spørger Christian Fuhlendorff, og det viser sig, at en af årsagerne netop er jobbet som tv-vært.

- Hvis jeg ikke var blevet hijacked af TV3, da jeg var 19, så skulle jeg have været psykolog, så det har altid ligget i kortene. Men du kan ikke lige gå på uni og så rejse væk et kvartal i løbet af året. Så da jeg var 29, fandt jeg ud af, at der eksisterede det her psykoterapeutiske institut, og der var ikke mødepligt andet end 6 dage om måneden, og så var jeg inde og snakke med dem, og det kunne vi bare godt finde ud af at lægge en plan for, så der blev jeg vildt glad og tænkte, det skal jeg, fortæller Rikke og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Rikke G. afslører 'Paradise'-løn

- Hvis man har med mennesker at gøre, så synes jeg også, det kræver en hvis indsigt i menneskeheden, hvis det giver mening, altså at man er ærekær omkring de mennesker, man interviewer, eller dem man har med at gøre. Og hvis du skal formidle budskaber, så skal du også være en dygtig kommunikatør. Så jeg uddannede mig også til dokumentarfilminstruktør. Der er jo ikke nogen uddannelse, der hedder tv-vært, så hvad består det af at være tv-vært? Det er jo, at du er god til mennesker og god til at kommunikere. Så det er egentlig bare for at dygtiggøre mig for at blive en bedre tv-vært, tror jeg.

Den garvede vært på 'Paradise Hotel' har også tilbragt tid i Los Angeles, hvor hun har været på en skole for tv-værter og arbejdet med sit kropssprog.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe åbner op om kronisk sygdom

Jeg er blevet et rarere menneske

Selvom hun ikke har planer om at droppe sit job som tv-vært, så vil Rikke ikke afvise, at hun på et tidspunkt kommer til at arbejde som psykoterapeut i praksis. Det er nemlig dybt forankret i hende som person at analysere tingene.

- Jeg tror seriøst, jeg har set for mange talkshows i 90'erne. Jeg er opvokset med Oprah og Ricki Lake og Dr. Phil. Og så tror jeg også, det kommer sig af, at jeg er skilsmissebarn og tidligt skulle tage stilling til, hvordan har jeg det med mor og far, hvor vil jeg gerne bo, hvor skal jeg holde jul henne, hvorfor er det svært, at mor og far ikke er sammen? Så det var en tidlig ting i mit liv at begynde at tænke over tingene, så jeg tror, hvis du begynder at reflektere tidligt og prøve at forstå, hvad det er, der foregår omkring dig og inde i dig selv, så har det også været for min egen skyld, fortæller hun og uddyber:

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Se Linses kæreste

- Der er jo også noget personlig udvikling i at blive psykoterapeut. De første to år består i, du åbner alle skabene og tager skeletterne ud og kigger på dem. Det har gjort noget virkelig godt for mig og også for mine medmennesker - jeg er blevet et rarere menneske!

Rikke Gøransson har været vært på 'Paradise Hotel' i 15 år, men i den kommende sæson er det ikke hende, der står ved roret. Her blev hun nemlig erstattet af Olivia Salo, som er kendt fra 'Love Island' og beauty-influencer Emil Olsen, men TV3 understregede, at det ikke var et endegyldigt farvel til Rikke.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde melder klar: Skal være med i danseprogram