Rikke og Mads (Foto: Janus Nielsen)
Rikke og Mads (Foto: Janus Nielsen)

Rikke Gøransson åbner op om forholdet til Mads

Mads Madsen fejede benene væk under 'Paradise'-værtinden for to år siden, og det er stadig ham, der beroliger hendes nervesystem.

Tilbage i 2016 fandt Rikke kærligheden i den dengang 23-årige Mads Madsen. Rikke så ham på en bar og gik over og fortalte ham, at han så dejlig ud. Derefter fandt Mads hende på Instagram, og parret har været kærester lige siden.

LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson afslører babyplaner

Dengang tænkte parret ikke rigtig på fremtiden, men nu, næsten to år senere, sætter Rikke ord på parrets forhold i et interview med alt.dk.

- Mads har virkelig beroliget mit nervesystem. Han er helt rolig, og sammen med ham kan jeg få lov til at have et italiensk temperament. Jeg er meget passioneret. I Danmark tror jeg, at mænd har en tendens til at kalde det hysterisk. Men Mads accepterer mig for den, jeg er, siger hun til alt.dk om sin kæreste, den nu 26-årige skuespiller Mads Madsen, og fortsætter:

- Jeg har før været forelsket, men det at skulle rive sig selv ud af forelskelsessymbiosen og finde ud af, om man i grunden er gode sammen, har jeg ikke prøvet før nu.

LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson: Jeg vil gerne være mor

Kan mærke aldersforskellen

Rikke er 32 år gammel. Det betyder, at der er en aldersforskel på seks år, og selvom det ikke fylder i parrets hverdag, så fortæller Rikke til alt.dk, at forskellen alligevel kan mærkes. Mads og Rikke prioriterer forskelligt og har forskellige interesser.

- Vi har en aftale om, at det er fint nok, at han vil spille PlayStation – det gider jeg bare ikke. Det er også fint, at han vil bruge penge på gadgets. Det er jeg heller ikke så interesseret i. Jeg vil gerne rejse, så meget jeg kan komme til det. Og det er okay at gøre det alene, siger hun.

Du kan læse resten af interviewet med Rikke Gøransson her, hvor hun også fortæller om, at hun har haft svært ved at blive sat i bås som et overfladisk menneske, fordi hun har været i front på 'Paradise Hotel' de sidste 10 år.

LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson og kæresten: Vi giver folk kvalme

LÆS OGSÅ: 10 års ‘Paradise’-jubilæum: Se Rikkes vilde forvandling